Fejl i sidste salgsdato: Spis ikke dette
Kyllingekød solgt i butikker over hele landet er er påtrykt en måned for meget i sidste anvendelsesdato: Spis det ikke, lyder advarslen.
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
Har du købt hakket kyllingekød, skal du tjekke bakken.
Hilton Foods Danmark A/S tilbagekalder “Dansk Hakket Kylling” med 3-6% og 7-10% fedtindhold.
Det er solgt i Dagli’Brugsen, Superbrugsen, Fakta, Coop365 og Kvivkly over hele landet.
Produktet er påtrykt en måned for meget i sidste anvendelsesdato.
Det fremgår at 30.08.2022 er sidste anvendelsesdato. Korrekt sidste anvendelsesdato er 30.07.2022.
Fødevarestyrelsen advarer om, at efter udløb af korrekt holdbarhedsdato ( 30.07.2022) vil produktet løbende kunne fordærve og udgøre en sundhedsrisiko ved indtagelse.
Forbrugerne opfordres til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Der er tale om følgende produkter
Dansk kylling hakket 3-6%, 400 g
Pakkedato den 24.07.2022
Sidste anvendelsesdato: 30.08.2022
Ref. Nr.: 405594903B
EAN nr.: 5700381076506
Dansk kylling hakket 7-10%, 450 g
Pakkedato den 24.07.2022
Sidste anvendelsesdato: 30.08.2022
Ref. Nr.: 405594902A
EAN nr.: 5700381232469
Hjælp med at advare andre
Du kan hjælpe med at advare andre ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: tirsdag 26. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:39