Mange har valgt at blive i efterlønsordningen som en tryghed for at kunne forlade arbejdsmarkedet uden at være helt nedslidte.

A-kasser: Radikales melding om efterløn skaber utryghed

De Radikale skaber usikkerhed om fremtiden for tusinder af danskere, når de foreslår at afskaffe efterlønnen, mener a-kasserne.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Lønmodtagere i slutningen af arbejdslivet må leve i urimelig uvished, efter at De Radikale har fremlagt et forslag om at afskaffe efterlønnen, lyder meldingen fra a-kasserne.

Det skriver Fagbladet 3F.

Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, siger, at politikerne kaster fremtidsplanerne for tusindvis af danskere op i luften.

Væk med efterløn og seniorjob

Det radikale Venstre foreslår i partiets udspil "Sammen om et stærkt Danmark - De Radikale Venstres 2030-plan" blandt andet:

* Efterlønnen udfases. Det anslås i følge planen at kunne øge arbejdsudbuddet med 18.000 personer og give en forbedring af de offentlige finanser på syv milliarder kroner i 2030, når efterlønnen er fuldt udfaset.

* Seniorjobordningen skal afskaffes. Det vil øge beskæftigelsen med 800 personer og forbedre de offentlige finanser med 300 millioner kroner i følge planen.

Se hele udspillet HER

“Efterlønnerne er ikke golfspillende tandlæger, som bare kan tage et par år mere på arbejdsmarkedet. Det er danskere, som er slidte og har set efterlønnen som sidste udvej,” siger han.

Del af radikal 2030-plan

Forslaget om at afskaffe efterlønnen fremgår af en 2030-plan, som blev præsenteret af partiet onsdag.

“For mange er efterlønnen en forsikring, hvis de en dag ikke længere kan slæbe sig på arbejde,” siger Verner Sand Kirk.

Også Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse, mener ligeledes, at forslaget er med til at puste til mange menneskers frygt for fremtiden.

Har brug for trygheden

Eva Obdrup henviser til, at de danskere, som indbetaler til ordningen, lige er blevet spurgt, om de vil forlade ordningen og i stedet få udbetalt opsparingerne skattefrit.

“Men mange har valgt at blive, fordi de har brug for trygheden i at kunne forlade arbejdsmarkedet uden at være helt nedslidte,” siger hun.

Vi har rigeligt med ordninger

I udspillet fra de radikale lyder det, at regeringen med Tidlig Pension (Arne-pension, red) har indført endnu en tilbagetrækningsordning for personer, som er tæt på folkepensionsalderen.

Få mail med nyheder om seniorpolitik

Du skal ikke vente!

Få nyheden i din mailboks med det samme, når  der er breaking om senior- og ældrepolitik.

Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.

Så er du altid opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorPolitik HER - det er gratis.

“Nu har vi tre. Seniorpension, efterløn og tidlig pension.”

“Det er mere end rigeligt, og det er i det hele taget problematisk, at vi trækker gode kræfter ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor vi mangler medarbejdere – både i den offentlige og i den private sektor,” hedder det i udspillet.

Færre efterlønnere

I 3F’s a-kasse er 32.000 medlemmer fortsat en del af efterlønsordningen.

I følgeDanmarks statistik var var i alt godt 52.000 danskere på efterløn i 2021.

Antallet af personer på efterløn er faldet med næsten 20.000 siden 2016.

Hvad mener du?

Er det en god ide at afskaffe efterløns-ordningen? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 11. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.