Politiet advarer: Falske mails fra Sygeforsikringen Danmark

Får du en mail fra Sygesikringen Danmark, kan det være fra en svindler. Se her, hvordan de falske mails ser ud.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Ville det ikke være dejligt, hvis du helt uventet havde 3.405,65 kroner til gode? Det vil næsten være for godt til at være sandt, og det er da også tilfældet.

Lige nu sender svindlere fup-mails ud, hvor de lokker med, at du har penge til gode hos Sygeforsikringen Danmark. Men den må du ikke hoppe på.

Sydjyllands Politi advarer på Twitter:

Sig nej tak til den invitation! Logoet er nydeligt, men lad dig ikke narre. Mail som denne florerer lige nu. Og det giver dig ikke kompensation for ryg- eller tandsmerter at klikke på linket. Du får snarere gevaldige lommesmerter. Så slet den!

 

Det skal du gøre, hvis du får mailen

Hvis du får denne mail, skal du straks slette den, og du bør undlade at klikke på linket.

Sådan ser den falske besked ud

 

Sådan spotter du en fup-mail

Hvis du får en mail med et godt tilbud, hvor du skal klikke på et link, så er her fem gode råd:

• Tjek for stavefejl og dårligt sprog. Ser teksten professionel ud?

• Tjek firmanavn og afsenders e-mail. Ser det korrekt ud?

• Er tilbuddet for godt til at være sandt?

• Er der kontaktoplysninger ud over linket?

• Prøv at søge på Google efter informationer om tilbuddet. Kommer der advarsler om fup?

Del advarslen til andre

Hjælp med at advare andre om den falske mail. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 12. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.