Psykologen: Flere seniorer mister kontakten med de voksne børn

Flere og flere ældre mister kontakten til et eller flere af deres voksne børn. Tallet er støt stigende gennem de sidste par årtier.

Hvis det kommer bag på dig, er det ikke mærkeligt. For kun ganske få seniorer fortæller deres venner og bekendte, at deres voksne børn har slået hånden af dem. Det er for skamfuldt og for smertefuldt.

Psykologen Andreas Nikolajsen er midt i et stort forskningsprojekt – en Ph.d. – om den problematiske relation mellem de ældre og deres voksne børn, og det fortæller han om her til Faglige Seniorer.

“Ud fra mine data kan jeg se, at bruddene især sker i de store “overgange” i barnets og forældrenes liv. Enten i den periode, hvor barnet er ung, flytter hjemmefra og giver slip på forældrenes autoritet og skal “genforhandle” nye relationer til sine forældre. En anden brud-zone er, når det voksne barn får en ægtefælle, som får indflydelse på forholdet mellem barn og forældre. Og endelig når barnet er godt oppe i alderen og den ene af forældrene eller en søskende dør. Det er også hyppigt her, der sker brud med forældrene” siger Andreas Nikolajsen.

Skamfuldt

Forældreskabet er blevet vigtigere og vigtigere de senere årtier, og det vigtigste man i dag kan give fra sig, er sine børn. Og hvis man i alderdommen har mistet kontakten til sine børn, så er det både skamfuldt, men også noget man absolut ikke har lyst til at flage med.

“Jeg har været heldig at finde mange ældre forældrepar til mit projekt, men der har også været en gruppe, som har meldt fra undervejs. Når jeg i min non-responders analyse har jeg spurgt ind til, hvorfor de har fortrudt deres tilmelding, bunder det i to ting. Dels at det er for smertefuldt for dem at tale om, og dels var de bange for konsekvensen, hvis det kom ud, at de havde mistet kontakten til deres barn. Det til trods for at samtalen med mig er fuldstændig anonym.

Læs også Psykologen: Sådan får du forsoning med dine voksne børn

Forældrenes skyld

Andreas Nikolajsen har opdaget, at der er en tilbøjelighed til at tillægge forældrene skylden uanset hvad konflikten bunder i. Når barnet bliver voksen, så skal der gerne opstå en mere symmetrisk relation, hvor forholdet mellem barn og forældre bliver mere ligeværdigt. Men det er som om den symmetri udebliver i dag, og forældrene vedbliver med at have en større del af ansvaret for relationen til barnet.

“Forandringen af forældreskabet er gået vildt stærkt de seneste år. Før blev man voksen, når man blev konfirmeret. Nu forbliver man ung i mange flere år. Måske fordi  uddannelser i dag tager længere tid, og det dermed tager længere tid, før barnet kan tjene penge og klare sig selv.”

“Der kommer også den periode, hvor barnet opdager, at forældrene ikke kan så meget, som barnet troede, da han/hun var barn. En del af symmetri-opbygningen er jo også at “pille sine forældre ned”, og barnet opdager, at det kan meget mere end han/hun selv tror. Den udvikling bliver nu strukket ud over mange flere år end før i tiden, og det giver grobund for mange konflikter.”

“Den anden overgang jeg ser, er, når forældrene bliver pensioneret eller syge. Her bliver relationen fra barndommen “byttet” om i hovederne på de voksne barn. I barndommen var forældrene de ressourcestærke i forhold til barnet. I alderdommen er det omvendt. Både økonomisk, fysisk og mentalt. Og så kommer der en periode, hvor der igen skal “genforhandles” om forholdet mellem barn og forældre.

Børnene bryder

Det er i helt overvældende grad forældrenes oplevelse, at det er barnet, der afbryder kontakten til dem. Men vi skal kun en generation eller to tilbage, før det ofte var forældrene – i form af patriarken – der stod bag de brudte familiebånd.

“Det kunne være, hvis barnet giftede sig med en ægtefælle, som forældrene ikke kunne acceptere, hvis barnet var homoseksuel, hvis barnet ikke ville overtage familiens gård eller virksomhed. Sådan nogle forhold. Men det sker meget sjældent i dag.”

Flere af forældrene i Andreas Nikolajsen fortæller, at de har en erkendelse af, at forhold i deres børns barndom har været medvirkende til den brudte relation senere i livet.

“Der er seks grund til at et voksent barn dropper kontakten til sine forældre, forklarer Andreas Nikolajsen, og påpeger, at den gennemgående ting i de seks grunde, er forventninger. Det, som binder de her mennesker sammen – forældre og børn – er forventninger om, at man er der for hinanden, og man er det på en bestemt måde. Og hvis folk ikke indfrier de forventninger, så bliver man såret og vred. Sådan ser det ud i mine undersøgelser, siger Andreas Nikolajsen, og giver et lidt anderledes eksempel:

“Jeg talte med en 82-årig mand, der – ret usædvanligt – havde slået hånden af sin mellemste søn. Sønnen havde nemlig været medvirkende til at faren havde mistet sit kørekort, idet sønnen havde kontaktet farens læge. Faren følte sig stærkt forrådt af sin søn, og havde ikke set ham i fire år. Faren havde klart en forventning om, at “her i familien holder vi sammen”, og den tillid havde sønnen brudt.”

Læs også Nu kan du få gratis influenza vaccine

De 6 årsager til brud

1. En problematisk relationshistorie. Forhold eller hændelser igennem barnets opvækst kan sætter sig spor resten af livet og give anledning til tilbagevendende konflikter. Det kan være misbrug, vold, omsorgssvigt, etc.
2. Skilsmissers konsekvenser. Forstået som familiebrud, hvor børnene er involveret. En skilsmisse kan ende i brud mellem den ene forældre og et eller flere af børnene.
3. Svigerfamiliens aftryk. Introduktionen af nye medlemmer i et sammentømret familiefællesskab kan give anledning til stridigheder. Svigerbørn kan rykke ved samhørigheden og trække en søn eller datter i en ny retning.
4. Penge, økonomi og arv. Konflikter om penge og arvefolk kan sagtens opstå også før forældrene dør. Gamle forældre kan føle sig økonomisk udnyttet, eller nogle søskende kan føle sig forfordelt i det daglige.
5. Skuffelse og umødte forventninger. Fra voksne børn kan der være forventninger om  at den ældre generation skal passe børnebørn, hjælpe praktisk eller økonomisk. Der kan være forventning fra børnene om at de gamle forældre skal holde sig i gang, men ikke så meget at arven bruges.
6. Forskellige værdier og livsstil. Begynder børn at afvige fra forældrenes og søskendes forståelse af, hvad det vil sige, at være en del af familien, opstår en trussel mod familie-identifikationen. Det kan være i valg af uddannelse, seksuel orientering eller religiøs overbevisning.

Stigende tragedie

Der findes kun ganske lidt forskning og tal for brud mellem voksne børn og deres gamle forældre. Men to Nordstat-undersøgelser i 2009 og 2019, der kigger på voksne generelt, viser en stigning fra 8-9% til 18-19% af brud i familien.

“Det kan være en indikation på, at problemet er stærkt stigende. Det kan bunde i – tror jeg – at vi har fået en anden forståelse af hvor permanent familiebånd er. Det kan sammenlignes med skilsmisseraterne, der også er steget voldsomt de sidste par årtier”.

“Vi er blevet mere individualistiske. Der er ikke mere nogen relationer, der er hellige. Det baserer sig på, at vi skal realisere os selv, og vi ikke mere finder os i at blive behandlet dårligt. Det er jo en god ting. Men det betyder så også, at ægteskabet og familiebåndene oftere brister.”

Læs også Psykologen: Flere seniorer mister kontakten med de voksne børn

Ekstremt alvorligt

For forældrene er bruddet med barnet ekstremt alvorligt. De kan faktisk ikke komme i tanke om noget, som de har gjort, som er så alvorligt, at det legitimerer det brud, som er sket.

“Ja, okay, så fik jeg måske sagt noget om din mand. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi aldrig skal se igen”, er nogle af de udsagt jeg hører fra de ældre forældre. For gamle mennesker er sådanne et brud, det værste der kan ske, og de forstår ikke hvad de har gjort, som kan modsvare den straf. De føler sig som gråspurve, der bliver skudt med kanoner.

Først publiceret: tirsdag 4. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 12:01