Psykologen: Sådan får du forsoning med dine voksne børn

Vi har alle en forældre eller to. Mange af os har også børn. Så vi ved også, at der ofte er en problematisk relation mellem de to generationer. For nogle forældre kan det endda munde ud i, at de mister kontakten til et eller flere af deres børn i en sen alder.

Det er et sårbart og skamfuldt emne, der har været forsket meget lidt i, og slet ikke set fra de gamle forældres synsvinkel.

“Det er især, når der er store omvæltninger i de voksne børns og de gamle forældres liv, at bruddene mellem generationerne sker,” forklarer psykolog Andreas Nikolajsen, der forsker i generationsbrud i alderdommen til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

“Når der sker store omvæltninger i livet, så har – også de voksne – børn brug for mere omsorg fra forældrene. For man er forælder hele livet. Børnene vil altid se forældrene som omsorgsgivere.”

“Selv om moren er 95 år, har boet på plejehjem i flere år og kan meget lidt, så betyder hendes ros stadig rigtig meget for barnet. Eller hendes kritik, for den sags skyld. Det hører simpelthen med til forståelsen af forældreskabet. Man slipper aldrig helt forventningerne til forældrenes omsorg. I symbolsk forstand, hvis ikke praktisk,” siger Andreas Nikolajsen.

Kommunikation er kernen

Kommunikation om de svære emner er godt, hvis det kan gøres konstruktivt. Men der er mange, der har svært ved at tale om svære ting med mennesker, der står dem nært.

“Jeg tror, at hvis man skal gøre noget for sig selv som ældre forældre, så skal man tænke rigtig meget over, hvilken situation ens børn er i i deres liv lige nu, og så kalibrere sine forventninger ind i det. Når jeg hører hvad bruddet mellem børn og forældre handler om, så er det altid et element af umødte forventninger og ønsker. De ældre forældre er derfor nødt til at forventningsafstemme med sig selv. Der sker nemlig tit endnu et kommunikationsmæssigt sammenbrud, når forældrene forsøger at redde et brud i familien,” lyder det fra Andreas Nikolajsen.

For stolt til at sige undskyld

“Det kan jeg nemlig høre ikke sker særlig tit. Mange ældre er for stolte til at sige undskyld, og synes, at børnene også har deres del i bruddet. Og det har børnene også. Men børnene har – også – et problem med at mentalisere sig i forældrenes sted, og de er så vrede og tillægger forældrene så meget skyld, at de har svært ved at kommunikere, med mindre deres forældre anerkender, at de har gjort noget galt.”

Så hvis forældrene evner at give en oprigtig undskyldning, mener Andreas Nikolajsen, at det kan være begyndelsen til et nyt og bedre forhold.

Lytter ikke til børnene

Til Andreas Nikolajsens foredrag om brud mellem generationerne, oplever han, at det er de ældre forældre, der kommer og lytter, og ikke mindst spørger om det samme.

“De spørger, om jeg har tid til at hjælpe dem med at komme i kontakt med børnene; om jeg kender nogen, der kan hjælpe dem; hvad jeg synes om den situation de er i.” siger Andreas Nikolajsen.

Når jeg råder dem til at æde nogle kameler og sige undskyld, så oplever jeg faktisk, at det ligger i forlængelse af, hvad de selv har gået og tumlet med. Men det glider måske nemmere ned, når de hører det fra mig end fra deres børn. De giver i hvert fald udtryk for, at de er begyndt at indse, at der måske er noget om, at de skylder børnene en undskyldning, men at vejen derhen er svær”.

“Jeg har talt med en forældre, som sagde, at det eneste som hendes datter havde sagt til hende, da datteren brød med moren, var, at hun så sur ud. Datteren har jo sikkert sagt noget mere, men moren har kun bidt mærke i det med surheden, og det ville hun da gerne undskylde for. Så måtte jeg fortælle moren, at så havde hun ikke forstået, hvad det handlede om. Så jeg rådede hende til at kontakte datteren igen og bede om en forklaring og så lytte bedre efter,” siger Andreas Nikolajsen.

Serie-brud

Der sker ofte serielle-brud mellem forældre og voksne børn. De forsøger jævnlig at nærme sig hinanden efter et brud, men så sker der noget, som gør, at de bryder med hinanden igen. Efter et par år, hvor den værste vrede har lagt sig, forsøger de at nærme sig hinanden igen og igen.

Det er et eksempel som Andreas Nikolajsen ofte oplever. Og her er løsningen kommunikation, uanset hvordan man vender og drejer det.

“Men kommunikationen skal være betinget af en villighed til at forstå den anden parts perspektiv. Ellers bliver det svært. For der er mange følelser involveret, og der går hurtig kludder i det, hvis børnene får sådan en henvendelse fra forældrene, hvor det ulmer af vrede lige nedenunder”.

Senior-identitet

Men hvorfor betyder det så meget for seniorer at lykkedes med “projekt forældreskab” i dag?

“Det betyder i hvert fald rigtig, rigtig meget. Når senioren kommer på aktivitetscentret og kan sige, at “mine børn kommer hjem til jul” eller “min søn har fået en stor stilling hos Novo Nordisk”, så er der rigtig meget stolthed forbundet med det for de ældre. Hvis børnene har drevet det til noget, så kan de måske sole sig lidt i det selv. Hvor god en forældre de har været. Og samtidig en stolthed i at de har en stærk og sund relation til sine børn. Mens man var på arbejdsmarked var identitetsmarkøren måske været firmaet, stillingen, lønnen. Men når man bliver pensioneret, så bliver familie-identiteten pludselig vigtigere,” forklarer Andreas Nikolajsen.

Slug nogle kameler

Ofte kan det hjælpe at få en tredje person, som ikke har følelser i klemme, til at stå for en forsoning. Det indebærer ofte, at forældrene må sluge de omtalte kameler. Hvis man gerne vil have genoptaget kontakten til barnet, så er det en god ide, at anerkende kompleksiteten og børnenes følelser, før man tager kontakt.

“Jeg synes personligt, at der er en helt overdrevent fokus på, at alting er forældrenes skyld. Her tænker jeg bl.a. på nogle programmer på DR om succesfulde danskere – ofte ældre mænd, som har siddet på TV og fortæller om hvor forfærdeligt deres for længst afdøde far har behandlet dem. Men den her forståelse af, at alle livets dårligdomme skyldes, at mine forældre ikke tog ordentlig vare på mig, hænger bare ved og ved, og er efterhånden blevet en sammentømret kulturel forståelse af, hvad relationen er mellem børn og forældre. Jeg synes faktisk, at det kan være et problem for familiefreden, for det lukke ned for nuancerne i problemerne”.

“Nogle vælger, at skrive til barnet man ikke har kontakt med mere, men det er også en svær proces. Det kræver i hvert fald, at man skriver inviterende og nænsomt, og overhoved ikke fordømmende, hvilket desværre ofte sker”.

Afklaring hos psykologen

En psykolog kan være et hjælpemiddel til at komme ind på livet af konflikten, der har skilt generationerne ad. Men der skal være et klart formål med at gå til en psykolog. Man skal ikke gå til psykolog for at få en bekræftelse på, at “det også er børnenes skyld”. Et formål med sådan et besøg kunne i stedet være: “Jeg har brug for hjælp til at forstå, hvad det er jeg har gjort i denne relation, som har betydet, at mit barn har slået hånden af mig”.

“Det kan godt være, at psykologen ikke kan afhjælpe problemet, men han/hun kan hjælpe den ældre far eller mor til at få gang i nogle reflektioner over relationen til barnet. Den kan være den dynamik, der er i familien, som er årsagen til bruddet, eller om det er en ufrugtbare kommunikation, man har i familien. Og endelig kan psykologen hjælpe med at få skrevet et brev til barnet, som måske kan blive en slags mediator for et møde mellem forældrene og de voksne børn.”

“Det sidste her er jeg helt klart fortaler for. Men det er vigtigt, at forældrene gør deres forarbejde først. Det kræver nemlig at man – tør – se indad først”, slutter Andreas Nikolajsen.

 

Først publiceret: mandag 10. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 12:01