Renten er hoppet i vejret, og obligationer er pludselig interessante igen som investering – også for mindre beløb.

Mange sætter sparepenge i obligationer: Sådan gør du

Renten på realkreditobligationer er steget hurtigt, og de giver nu 2 1/2-5% i årligt afkast, men du skal selv købe papirerne og ikke gennem en investeringsforening, råder lektor i finansiering.

Senest opdateret: tirsdag 18. oktober 2022

Almindelige danskere har i flere år ikke interesseret sig for at købe obligationer. De gav næsten ingen rente eller ligefrem negativ rente ligesom på opsparing i banken. Men det har totalt vendt sig på kort tid.

Renten er hoppet i vejret, og obligationer er pludselig interessante igen som investering – også for mindre beløb. Det mærker de i Jyske Bank, hvor kunderne køber flere obligationer.

”Du kan pludselig få op til 5% i rente ved at købe obligationer. Det skaber interesse. Aktierne er faldet i kurs, og så kigger kunderne efter alternativer,” siger Nicolai H. Jørgensen, der er seniorinvesteringsrådgiver i Jyske Bank.

Omkostninger

Almindeligvis tænker mange først og fremmest på obligationer som en måde til at låne penge til boligkøb. Men der er to sider:

Realkreditinstitutterne SÆLGER obligationer for at skaffe de penge, som boligejerne kan låne. Andre KØBER obligationerne som investering, for eksempel pensionsselskaber, men også ganske almindelige danskere.

Der er nogle omkostninger ved at købe obligationer, blandt andet til depotgebyrer. Men de sluger langt fra hele fortjenesten.

”Man kan sagtens købe for også mindre beløb. Nogle køber for eksempelvis 50.000 eller 100.000 kr., fortæller Nicolai H. Jørgensen.

Undgå investeringsforeninger

Mange investeringsforeninger tilbyder afdelinger med danske obligationer. Men lad være at bruge dem. Køb i stedet danske obligationer direkte, opfordrer lektor i finansiering Bjarne Astrup Jensen fra CBS i København.

Bank bliver stadig bedre alternativ

I stedet for at købe obligationer kan du også sætte pengene ind på en opsparingskonto i et pengeinstitut. Her vokser rentesatserne i øjeblikket. Eksempelvis Kompasbank giver nu 4% i rente, hvis man binder pengene i tre år.

Ved to års binding er renten 3% og ved ét år 2%. Problemet er, hvis man pludselig får brug for pengene, inden bindingen udløber, så koster det et betydeligt gebyr at få dem fri.

Obligationer kan også være faldet i kurs, hvis man får brug for pengene og pludselig skal sælge værdipapirerne. Men de kan også være steget i kurs, så det udløser en gevinst.

”Investeringsforeninger tager sig betalt, og den udgift kan man lige så godt undgå. Realkreditobligationer er simple at håndtere for private investorer. Det er noget andet, hvis man vover sig ud  i erhvervsobligationer eller udenlandske obligationer. Så kan det være fornuftigt at gøre det gennem en investeringsforening,” siger Bjarne Astrup Jensen.

Han råder også købere af obligationer til højest at eje fem forskellige. Så kan man sprede på forskellige løbetider og renteprocenter.

Lange og korte obligationer

Der findes grundlæggende to forskellige slags realkreditobligationer. De fast forrentede over for eksempel 30 år og fleksobligationer over typisk 1-5 år.

I øjeblikket handles 5 % obligationer med en løbetid på 30 år til under kurs 100. Men de kan i perioder falde til også endda langt under kurs 100. Hvis man på det tidspunkt får brug for pengene og vil sælge obligationen, får man et stort kurstab.

De kortvarige obligationer er mere stabile i kurs. Når de udløber efter for eksempel tre eller fem år, så udbetaler realkreditinstituttet automatisk alle pengene til kurs 100.

Find fondskoden

Du kan købe obligationerne via dit pengeinstituts netbank. Her kan du søge på det, der kaldes obligationernes fondskoder.

For eksempel findes der en 5% obligation fra Nykredit, som hører til dem Jyske Bank anbefaler til de kunder, der vil købe en 30-årig obligation. Den har fondskode DK0009539389. Den kode kan du søge frem i netbank.

Derefter skriver du, hvor meget du vil købe for. Kursen har ligget omkring 97. Det vil sige, at hvis du køber for nominelt 100.000 kroner, skal du kun betale 97.000 kroner plus kurtage til banken på typisk cirka 0,15%.

Mere i kursgevinst

Bjarne Astrup Jensen siger, at det måske alternativt kan være en idé at investere i en 30-årig obligation, der har en lavere pålydende rente, men også en lavere kurs. Det kan for eksempel være en 2% obligation, hvor kursen er omkring 80.

Så får man kun 2% i årlig forrentning. Til gengæld er der chance for kursen stiger, og man får så oveni en kursgevinst. Det gør man med sikkerhed, hvis man beholder dem længe nok.

Den obligation har fondskode DK0009528507.

Stabile obligationer

Hvis man vil være sikker på at kunne få kurs 100 ved salg af obligationen inden for tre år, så er der for eksempel en fleksobligation med udløb i sommeren 2025. Den har fondskode DK0009526139.

Den giver umiddelbart kun 1% i rente. Kursen er cirka 95. For cirka 95.000 kroner får du altså obligationer for 100.000 kroner – og årlige renter på 1.000 kroner.

Kursen vil alt andet lige stige mod 100 i løbet af de næste tre år. Dermed vil den give en sikker kursgevinst ved udløb.

Begræns usikkerhed

Du kan også købe en obligation med en løbetid på knap fem år. Den har udløb i sommeren 2027 og bærer fondskode DK0009534315.

Kursen er omkring 90. Du får altså obligationer for 100.000 kroner for cirka 90.000 kroner. Det giver årlige renter på 1.000 kroner plus en kursgevinst på op til 10.000 kroner.

Ved fleksobligationer kan det være en idé at købe den type, der passer til den periode, hvor man med nogenlunde sikkerhed ved, at man kan undvære pengene.

Afdrag eller ej

De nævnte korterevarende obligationer er alle stående lån. Det betyder, at man ikke får afdrag undervejs, men hele hovedstolen udbetalt, når de udløber.

De nævnte længevarende obligationer er med afdrag undervejs. Hvert kvartal får man en lille del af investeringen tilbage til kurs 100.

De nævnte kurser i artiklen her kan have ændret sig lidt, inden artiklen læses. 

 

Først publiceret: tirsdag 18. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 18. oktober 2022 kl. 13:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og