TV2 sender fra senior-valgmøde
Da Faglige Seniorer holdt valgmøde i Hobro med to topkandidater var TV2 på pletten.
Senest opdateret: mandag 23. januar 2023
Det giver genlyd i medierne, når Faglige Seniorer under valgkampen holder valgmøder specielt for pensionister og seniorer.
I Hobro var TV2 Nord således på pletten, da topkandidaterne erhvervsminister Simon Kollerup og de konservatives Jakob Axel Nielsen var på podiet med over 70 seniorer som tilhørere i salen i DS Arena.
“Det er en god historie for pressen, når Faglige Seniorer deltager i valgkampen for at få flere ældre til at stemme. Og selv om debatten på mødet kom til at handle om klima, energikrise og den stigende inflation – og ikke så meget ældrepolitik – så var det en god oplevelse for både politikere og tilhørere,” siger Erik Jensen, aktiv i Faglige Seniorer i Mariagerfjord.
Også de lokale netmedier bragte omtale op til valgmødet.
“Det handler om at være udfarende og tage fat i journalisterne. Så gider de rent faktisk godt dukke op eller foromtale valgarrangmenterne,” sige Erik Jensen.
Valgduellen blev styret på underholdende vis af Søren Dahl fra Café Hack.
Valgmødet i Hobro var det første af en række dueller mellem topkandidater, som arrangeres af Faglige Seniorer i byer over hele landet som en del af kampagnen “Vi er ældre, der stemmer”.
Kampagnen støttes af Trygfonden, og skal få flere ældre til at stemme ved Folketingsvalget.
Ved det seneste valg faldt valgdeltagelsen for de 60-69 årige med to procentpoint. For de 80-89 årige var faldet på 3,6 procentpoint, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet.
Valgmøder for seniorer
Kom og vær med på et valgmøde nær dig sammen med andre seniorer. Det er gratis at deltage, og der serveres kaffe og kage.
København: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (A) og Katarina Ammitzbøll (C). Ordstyrer: Peter Lautrup-Larsen.
Onsdag 26. oktober 10.00-11.00. Metal Hovedstaden, Nyropsgade 25, København.
Tilmelding HER.
Aabenraa: Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (A) og Hans Chr. Schmidt (V).
Onsdag 26. oktober kl. 10.00-11.30. Sønderjyllandshallen, H P Hanssens Gade 7, Aabenraa.
Læs mere HER.
Herning: Mogens Jensen (A) og Søren Gade (V). Ordstyrer: Søren Dahl/Cafe Hack.
Onsdag 26. oktober 11.00-12.30. 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, Herning.
Tilmelding HER.
Viborg: Mogens Jensen (A) og Søren Gade (V). Ordstyrer: Søren Dahl/Cafe Hack.
Onsdag 26. oktober 14.00-15.00. Viborg Musiksal, Gravene 25, Viborg.
Tilmelding HER.
Aalborg: Flemming Møller Mortensen (A), Thomas Kjeldsen (F) og Lasse Olsen (Ø).
Torsdag 27. oktober 10.00-12.00. 3F konferencecenter, Hadsundvej 184 A, Aalborg.
Tilmelding HER.
Aarhus: Nicolai Wammen (A) og Heidi Bank (V). Ordstyrer: Søren Dahl/Cafe Hack.
Torsdag 27. oktober 10.00-11.30. 3F Aarhus Rymarken, Rymarken 4, Aarhus.
Tilmelding HER.
Læs mere om arrangementerne på aktivitetslisten HER.
Først publiceret: onsdag 19. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:25