Som en "service" fra bankens side hentede bedrageren personligt betalingskort.

Politiet advarer mod falske bankbude

Politiet i hele landet ser stadig flere sager om især ældre, der bliver snydt af falske bankfolk.

Senest opdateret: torsdag 20. oktober 2022

Kriminelle er i gang med nyt svindelnummer, der især går ud over ældre. Fupnumrene finder sted over hele landet og nu kommer politiet med en advarsel: Der er  stadig flere sager om især ældre, der bliver snydt af falske bankfolk.

Onsdag gik det ud over en 92-årig kvinde fra Aarhus, som kl. 12.18 blev ringet op af en mand, der sagde han var fra Jyske Bank.

Han fortalte, at kvindens hævekort skulle ombyttes, og sendte derefter et bud ud til den 92-årige kvinde for at hente kortet.

Senere samme dag blev en 92-årig kvinde fra Risskov ringet op af en mand, der sagde han hed Morten og kom fra banken.

Han fortalte kvinden, at der var blevet overført penge fra hendes konto til en konto i Spanien, og at der ville komme et bud fra banken ud for at hente kvindens kort.

I begge tilfælde er der tale om svindel. Banken vil aldrig sende et bud hjem til folk for at hente hverken kort eller koder. Det samme gælder andre myndigheder.

Flere svindlere på spil

“Det er desværre en fremgangsmåde, vi ser rigtig ofte, og selv om Østjyllands Politi lige nu har syv personer fængslet for flere sager af samme type, er der flere svindlere på spil. Vi opfordrer derfor alle til at tage en snak med deres ældre mennesker om, at man skal være skeptisk, når nogen ringer om ens banksager,” lyder opfordringen.

Politiet har følgende gode råd og opfordrer folk til at snakke med deres ældre familiemedlemmer om dem:

  • Vær skeptisk, hvis du får et uventet opkald
  •  Husk at banken aldrig vil bede dig udlevere følsomme oplysninger over telefonen
  • Politiet eller banken kommer aldrig forbi dit hjem for at hente et dankort.
  • Udlever aldrig dit kort eller kode

Advar andre

Hjælp med at advare andre om de falske bankbude. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 20. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret torsdag 20. oktober 2022 kl. 13:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.