Vind bogen: En engel i Warszawa

Ny bog i serien om historiens glemte kvinder: Hun reddede over 2000 børn fra nazisterne.

Senest opdateret: tirsdag 1. november 2022

“En engel i Warszawa” er fortællingen om Irena Sendler, der spredte håb i et af de mørkeste kapitler i Europas historie ved at smugle børn ud af den jødiske ghetto i Warszawa.

Warszawa, 1940: Nazisterne etablerer ghettoen. Den 29-årige Irena gør alt, hvad hun kan for at hjælpe det jødiske folk. Hun gemmer en pige, der er blevet forladt af sine forældre, under et falsk navn hos en ikke-jødisk familie.

Få nyhedsbrev med konkurrencer

Vær med i de mange konkurrencer hos Faglige Seniorer og vind bøger, biografbilletter, lækre brunch for 2 og meget mere.

Se konkurrencerne i Faglige Seniorers nyhedsbrev hver onsdag morgen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet HER - det er gratis.

Hvad der begynder som en modig handling, bliver til en storstilet redningsaktion. Irena smugler flere og flere børn med falske ariske identiteter ud af ghettoen. Hun tænker aldrig på at give op, selvom hendes liv er i konstant fare. Men Irena skal ikke kun bekymre sig om sit eget liv. Adam, hendes store kærlighed, er jøde.

Irena Sendler reddede over 2000 børn fra nazisterne. Hun håbede på at kunne bringe børnene tilbage til deres forældre efter krigen og gemte derfor deres navn på sedler i et syltetøjsglas. I oktober 1943 blev hun anholdt af Gestapo, men afslørede ingen information om børnene. Hun er tidligere blevet nævnt som en mulig kandidat til Nobels fredspris, men fik den aldrig.

Historiens enestående kvinder

Historiens enestående kvinder er en ny serie, som i romanform fortæller om en række kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.

Alle bøger i serien kan læses selvstændigt. Første bog var “Arkitekten fra New York” om Emily Warren Roebing, der trods modstand endte med at fuldende et af vor tids største arkitektoniske underværker, Brooklyn Bridge.

Næste bog udkommer 30. november. Det er “En drøm om skønhed”, der fortæller historien om marketinggeniet Esther Mentzer, bedre kendt som Estée Lauder.

Vind bogen

Bogen er udkommet 12. oktober 2022 på Gudkind Forlag. Vejledende pris 249,95 kroner

Vi trækker lod om 3 bøger tirsdag 1. november 2022.

Vindere er Jan Dehlholm, Beder, Niels Kjeldsen, Odense N og Judi Karin Hansen, Nykøbing F.

Først publiceret: mandag 24. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 1. november 2022 kl. 06:45

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.