For de ældste hjemløse er herberget blevet "et hjem" hele året.

Flest ældre bor på herberg året rundt

Jo ældre brugerne er, jo større andel opholder sig på et herberg eller forsorgshjem hele året, viser opgørelse.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Det er blandt de ældste hjemløse, flest bor på herberg og forsorgshjem hele året. Det gælder for over hver ottende hjemløse over 60 år. Og det er langt flere end blandt yngre hjemløse, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Herberg

Hvis du ikke har egen bolig og har særlige sociale problemer, kan du bo midlertidigt på et herberg (også kaldet forsorgshjem).

På et herberg får du støtte og omsorg, og der er mulighed for efterfølgende hjælp.

Du kan møde op eller ringe til et hvilket som helst herberg i Danmark.

I 2021 overnattede ialt 6.750 personer på et herberg eller et forsorgshjem. Langt de fleste er mænd, der udgør en fjerdedele af brugerne, mens kvinderne udgør  en fjerdedel.

Størstedelen af brugerne – cirka to tredjedele – har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mere end én måned, men mindre end ét år.

Halter med at etablere boliger

Der var sidste år 650 brugere over 60 år, der benyttede sig af herberg eller forsøgshjem. Næsten 100 boede der hele året.

Der er mange faktorer, der spiller ind på, at det halter med at etablere permanente bolig- og støtteløsninger for hjemløse. En central udfordring er at skaffe boliger, som borgere på kontanthjælp kan betale. I storbyerne er der en massiv mangel på små, billige boliger, fremgår det af en rapport fra VIVE.

Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse.

Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder.

 

Først publiceret: onsdag 2. november 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.