Det skattefrie engangsbeløb på 2.000 kroner gives som kompensation for stigende energipriser. Men hvornår pengene tikker ind på kontoen er uvist. Men formentlig i midten af januar.

Uvist hvilken dato: 2.000 skattefrie kroner på vej til disse danskere

2.000 skattefri kroner vil i januar blive udbetalt til danskere på tilbagetrækningsydelser. Men hvilken dato pengene udbetales er uvist.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Seneste: datoen for udbetalingen er nu offentliggjort – SE HER

Snart får danskere på efterløn, førtidspension, seniorpension, fleksydelse eller tidlig pension udbetalt 2.000 kroner. Skattefrit.

Det har Folketinget vedtaget i efteråret.

Pengene udbetales i januar. Men hvilken dato er uvist.

Faglige Seniorer har fået rigtig mange henvendelser fra folk, der ser frem til at modtage pengene.

“Når folk mailer og ringer os ned, så er det fordi økonomien er stram og de kalkulerer med engangsbeløbet,” fortæller direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed

Tilskuddet er blevet lovet siden i sommer. Og løftet var, at pengene ville gå ind på kontoen i januar 2023.

En god rettesnor: Midt i januar

Det er ATP, der står for udbetalingen. Her er man specifik om måneden – og også, at det bliver midt i januar.

Men datoen er ikke fastlagt endnu.

“Dog tænker jeg, at borgerne har en god rettesnor, når de hører, at den her udbetaling sker cirka midt i januar. Vi kommer altså ikke hen i slutningen af måneden,” oplyser Mette Beck, chefkonsulent i ATP.

Hvor udbetales pengene?

Beløbet på 2.000 kroner er kompensation til personer på tilbagetrækningsydelser for de stigende energipriser. Der er tale om et engangsbeløb, der er skattefrit.

Hvem kan få pengene?

For at få de 2.000 kroner skal du havde været på enten førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksydelse eller Tidlig Pension i marts 2022.

Skal jeg søge om pengene?

Du skal ikke søge om at få det skattefri engangsbeløb på 2.000 kroner. Det kommer automatisk ind på din NemKonto, hvis du er berettiget til pengene.

Bliver beløbet modregnet?

Det skattefri engangsbeløb vil IKKE blive modregnet i andre offentlige ydelser.

Får folkepensionister pengene?

Folkepensionister kan ikke få engangsbeløbet på 2.000 kroner. Er man som folkepensionist berettiget til ældrecheck, vil der 5. januar blive udbetalt en ekstra ældrecheck på 2.500 kroner skattefrit.

Om aftalen: Kompensation for stigende energipriser

Aftale er indgået mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale, Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Kompensation af borgere for stigende energipriser.
Aftalen er indgået 24. juni 2022.

Se aftalen her

 

 

Først publiceret: mandag 26. december 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.