Nu kommer bøgerne om Vera på dansk.

Ny Vera Stanhope-krimi

Elsker du også at se Vera på TV? Nu kommer bøgerne på dansk. Du kan vinde de to første bøger i serien om Vera Stanhope.

Senest opdateret: tirsdag 28. februar 2023

De to første bøger i serien om Vera Stanhope er Kragefælden og I løgnenes spor, som begge udkommer 3. januar 2023. Til marts følger den 3. bog i serien.

Kragefælden

Tre kvinder, der alle har noget at skjule. Kriminalkommissær Vera Stanhope er den eneste, der kan finde morderen.

Kragefælden er første bind af Ann Cleeves’ hitserie om den skarpe, men elskelige kriminalkommissær Vera Stanhope.

En lille gruppe meget forskellige kvinder ankommer til en afsidesliggende hytte i en engelsk nationalpark for at foretage en miljøundersøgelse. Holdets leder, Rachael, ankommer bliver hun chokeret over at finde liget af sin veninde Bella Furness. Bella har tilsyneladende begået selvmord — men Rachael er skeptisk. Og da der sker endnu et dødsfald, må de tilkalde den ukonventionelle kriminalkommissær Vera Stanhope, som nu må stykke sandheden sammen.

I løgnens spor

Vera Stanhope og en lille landsbys beboere kommer på prøve, da nye spor dukker op i en ældre sag om en myrdet teenagepige.

I løgnenes spor er andet bind af Ann Cleeves’ hitserie om den skarpe, men elskelige kriminalkommissær Vera Stanhope.

Ti år er gået, siden femtenårige Abigail Mantel blev myrdet og fundet død i en grøftekant i East Yorkshire. Hendes fars kæreste blev dengang dømt for mordet, men pludselig dukker nye beviser op i sagen og renser hendes navn – Abigails morder er altså stadig på fri fod.

Abigails bedste veninde, nu en ung kvinde, der bor i landsbyen med sin egen lille familie, er chokeret over nyheden. Hun opdager, at hun måske slet ikke kendte sin veninde så godt, som hun troede …

Efterhånden som kriminalkommissær Vera Stanhopes efterforskning skrider frem, står det klart, at landsbyens beboere ikke taler helt sandt og vil gøre hvad som helst for at undgå, at sandheden kommer frem i lyset. Er de bange for morderen? Eller for deres egen blakkede fortid?

Om forfatteren

Ann Cleeves er en britisk krimiforfatter. Hun er født i 1954 og har blandt andet skrevet den populære Shetland-serie med Jimmy Perez, som også er kendt fra TV.

En anden serie, som er udkommet på danske, er North Devon-serien med vicekriminalkommissær Matthew Venn. I den serie er udkommet Døden på stranden og Hejrens skrig.

Vind bøgerne

Begge bøger udkom 3. januar 2023 på Gads forlag.

Vindere er Jonna Mathiassen, Fårup, Henning Brandt, Albertslund og Tove Lange, Odense NV

Først publiceret: tirsdag 3. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 28. februar 2023 kl. 14:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.