Politiet advarer: Svindlere ringer og udgiver sig for at være fra banken. Smid røret på.

Det er fra banken – din konto er ved at blive tømt

Fupopkald: Igen er en ældre kvinde blevet narret til at udlevere pinkode og dankort. Efterfølgende blev der hævet adskillige tusinde kroner.

Senest opdateret: mandag 3. april 2023

En ældre kvinde fra Slagelse blev tidligere på ugen ringet op af en utrolig venlig medarbejder, der udgav sig for at være fra hendes bank, som spurgte, om hun var klar over, at der foregik nogle mistænkelige transaktioner på hendes bankkonto, som var ved at blive tømt for penge.

Efter vejledning fra den imødekommende “bankansatte” udleverede kvinden sin pinkode, så alt var klart, til hendes dankort blev hentet, sådan som manden fra banken tilbød.

Kort efter henvendte han sig og fik dankortet udleveret.

Herefter blev der hævet kontanter flere steder i Slagelse og i København for adskillige tusinde kroner. Sagen efterforskes som bedrageri, oplyser politiet.

Kraftig opfordring

Politiet opfordrer kraftigt til, at man taler med ældre i familien og i bekendtskabskredsen om at være ekstra på vagt over for snyd og bedrageri.

Nogle er ganske autoritetstro, og når enten banken, politiet, kommunen eller andre “myndigheder” ringer og med fasthed i stemmen fortæller, at der foregår noget mistænkeligt, kan man blive overbevist. Men hverken banken, politiet, kommunen eller andre myndigheder vil ringe og kræve personlige oplysninger om dankort, pinkoder eller MitID.

Rådet er: Afbryd samtalen, og i tvivlstilfælde læg på og ring selv op til den pågældende myndighed, eller ring til politiets servicecenter på 1-1-4.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælpe andre mod fupopkald. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 22. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:34

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.