
Vigtigt: Få tjekket din elinstallation
Bor du i et hus eller lejlighed, som er opført inden for det seneste år, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen om et tilsyn.
Senest opdateret: onsdag 22. marts 2023
Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer hvert år elinstallationerne i nogle af de nybyggede boliger i Danmark.
De boligejere, der får gennemgået deres få måneder gamle installationer, bliver orienteret om, hvilke fejl der er i installationerne.
Dermed har de mulighed for at kontakte den elinstallatørvirksomhed, der har udført installationen og få fejlene udbedret.
Husejerens ansvar
Det er boligejerens ansvar, at elinstallationen er i orden. Hvis der er væsentlige mangler, kan Sikkerhedsstyrelsen give påbud om at få bragt installationerne i orden inden for en begrænset tidsfrist.
Ved 80 tilsyn i 2022 var der fejl og mangler ved elinstallationerne.
Et problem i to ud af tre boliger var, at transportable elektriske brugsgenstande (f.eks. en elkedel) ikke havde korrekt jordforbindelse, og hvert syvende sted havde stationære eller fastmonterede brugsgenstande (f.eks. et køleskab) ikke jordforbindelse.
Har du en bolig, der er mindre end et år gammel, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen med en email til sik@sik.dk, hvis du er interesseret i at få et tilsyn.
Husk at oplyse boligens adresse og dine kontaktoplysninger (navn, tlf., email).
Først publiceret: onsdag 22. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 22. marts 2023 kl. 10:05