Apple har udsendt en sikkerhedsopdatering, som indeholder vigtige sikkerhedsfejlrettelser.

Tusindvis hacket: Opdater din iPhone nu

Vigtigt at du opdaterer din iPhone/iPad hurtigst mulig for at rette op på afgørende sikkerhedsfejl, lyder det fra Apple.

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

En vigtig sikkerhedsopdatering til iPhones er nu tilgængelig, men den er måske gået ubemærket hen for de fleste brugere.

Apple har udsendt en opdatering med navnet IOS 16.5.1, som retter op på afgørende sikkerhedsfejl. Det anbefales derfor, at alle brugere opdaterer deres telefoner og iPads med det samme.

Opdateringen er et resultat af en større sikkerhedsbrist, der blev udnyttet til at hacke tusindvis af telefoner i Rusland, skriver Washington Post.

Fejlen er på iMessage

Ifølge avisen blev fejlen opdaget af det russiske sikkerhedsselskab Kaspersky Lab. Flere af deres medarbejdere var nemlig mål for hackerne.

I en blogpost afslørede de, at fejlen var på iMessage-tjenesten. Det var nok at sende en speciel besked for at få adgang.

Selv uden at åbne beskeden ville modtagerens telefon blive inficeret med ondsindet software.

Du kan finde opdateringen ved at gå til Indstillinger, Generelt og Softwareopdateringer.

Del info med andre

Del opfordrngen til at opdatere iPhone/iPad med andre på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 22. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.