Sklerose er en sygdom, hvor immunsystemet ved en fejl begynder at angribe hjernen og rygmarven. I Danmark er over 18.000 ramt af sygdommen.

11 om sklerose: Postive resultater med stamcellebehandling

Antallet af skleroseramte i Danmark er fordoblet siden 2000. Nu har forskere påvist gode erfaringer med brugen af stamcellebehandling til sklerosepatienter

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

Danmark har en af verdens højeste forekomster af sklerose, men det er uvist, hvad der forårsager sygdommen.

Forskere fra Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet har påvist gode erfaringer med brugen af stamcellebehandling til sklerosepatienter.

Her kan du læse om sygdommen sklerose.

1. Angriber immunsystemet

Sklerose er en sygdom, hvor immunsystemet ved en fejl begynder at angribe hjernen og rygmarven.

2. Over 18.000 har diagnosen

Stamcellebehandling: Lovende resultater

Behandling med stamceller har vist gode resultater for personer med svær sklerose.

Det viser erfaringer fra Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet.

I Scleroseforeningen mener direktør Klaus Høm, at der er tale om et gennembrud for behandlingen med stamceller.

"Når du har en alvorlig, invaliderende sygdom, der ikke kan behandles, og hvor du hver dag kan mærke forværring af dine funktionsevner, så er det ubeskriveligt positivt, hvis man kan sætte sygdomsudviklingen i stå," siger han.

Forskere fra Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet har undersøgt effekten af stamcellebehandling på 32 sklerosepatienter.

Der er tale om patienter med en særlig aggressiv form for sklerose, som ikke har haft gavn af medicinsk behandling.

69 procent af patienterne oplevede ikke forværring af deres sygdom i de første to år efter behandlingen med stamceller.

Kun meget få patienter oplevede alvorlige bivirkninger.

Det er ifølge Klaus Høm et meget stort fremskridt, at man for denne gruppe af sklerosepatienter kan sætte sygdommen på pause.

I Danmark lever over 18.000 mennesker med diagnosen sklerose.

3. Antal ramte er fordoblet

Antallet af skleroseramte i Danmark er fordoblet siden 2000.

4. Danmark har høj forekomst

Danmark har den tredjehøjeste forekomst af sklerose i Europa og den fjerdehøjeste forekomst i verden.

5. Ingen præcis årsag

Man kender ikke de præcise årsager til sklerose. Genetik og miljø spiller en rolle, men det er umuligt at forudsige, hvem sygdommen rammer.

6. Forskellige typer sklerose

* Der findes tre typer sklerose – attakvis, primær progressiv og sekundær progressiv sklerose.

7. Stamcellebehandling

Erfaringerne med stamcellebehandling er gjort hos en gruppe med attakvis sklerose.

8. Giver permante skader

Det er patienter, der oplever symptomer i sygdomsangreb, der kaldes attakker, og som kan vare i måneder og give permanente skader.

9. Forskere gennemgår data

Forskerne fra Dansk Multipel Sklerose Center har gennemgået data for 32 sklerosepatienter med attakvis sklerose, som modtog stamcellebehandling mellem 2011 og 2021.

10. Kun få med alvorlige bivirkninger

Forskerne fandt, at 69 procent af patienterne ikke oplevede forværring af deres sygdom i de første to år efter behandlingen. Kun meget få patienter oplevede alvorlige bivirkninger.

11. Mest effektive behandling

Til sammenligning viste et tidligere studie, at 45 til 50 procent af patienter med samme diagnose har sygdomsfrihed i op til to år efter behandling med det aktive stof ocrelizumab, som betragtes som en af de mest effektive behandlinger af multipel sklerose.

Kilder: Scleroseforeningen, Rigshospitalet.

Først publiceret: onsdag 19. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.