Prisen for at have opladeren i stikket kan varier på baggrund af opladerens alder.

Hvad koster det at lade en ubrugt oplader sidde i stikkontakten?

Det kan koste dig kroner og øre at lade opladeren forblive i stikket. Læs guiden til hvor mange penge om året du betaler for, at opladeren forbliver i stikkontakten.

Senest opdateret: mandag 8. april 2024

Du har den måske på sin faste plads i soveværelset, stuen eller køkkenet.

Men det betyder ikke, at man skal glemme, opladeren i stikkontakten bruger stadig strøm, selv når den ikke lader.

Det skriver Videncentret Bolius.

Så mange penge koster det

Hvad prisen for at have opladeren i kontakten, uden at den lader, kan være svært at sige noget præcist om.

Og det er der flere grunde til.

For det kommer an på, hvor gammel din oplader er. Jo ældre, jo mere strøm bruger den sandsynligvis.

Energiselskabet OK har lavet et overslag, som du kan se herunder:

  • En computeroplader, der sidder i stikkontakten uden at blive brugt 22 timer i døgnet, bruger strøm for lige over 21 kroner* på et helt år.
  • En mobiloplader bruger kun strøm for omkring 4 kroner*, hvis du lader den sidde i stikket året rundt.

Har du haft den samme oplader i mange år, kan udgiften til strøm være en smule højere.

Men selv en fem år gammel mobiloplader vil bruge for under 15 kr. strøm om året, hvis du lader den sidde i stikkontakten, skriver OK.

*Eksemplerne er udregnet med en kWh-pris på 5,30 kr.

Er elprisen pr. kWh lavere, så vil din strømudgift selvfølgelig være tilsvarende lavere.

Du har sikkert flere i gang

Selvom hvert opladerforbrug er minimalt i sig selv, er udfordringen, at der findes talrige opladere i hver eneste husstand, hvilket akkumuleres både økonomisk og miljømæssigt, lyder det fra Videncentret Bolius.

Først publiceret: torsdag 31. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.