Kommunerne har oprettet 3.800 sengepladser til syge borgere

Landets kommuner har nærmest ubemærket opbygget deres egne små minihospitaler – bare uden læger.

For mens sygehusene skærer ned på antallet af sengepladser, i takt med at patienter er indlagt i væsentligt kortere tid end tidligere, råder kommunerne nu over hele 3.800 midlertidige sengepladser til folk, som typisk er for friske til at være på hospitalet, men for svage til at være i eget hjem.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Implement, skriver mediet Mandag Morgen.

De mange pladser kan for eksempel være til ældre medicinske patienter, som venter på en plejehjemsplads efter at være blevet udskrevet fra hospitalet. Andre patienter skal måske genoptrænes efter en hjerneblødning.

Og nogle pladser kan være til demente, da ægtefællen måske har brug for at blive aflastet i en periode.

Postnummer afgør hjælp

Undersøgelsen dokumenterer, at der er meget stor forskel på både antallet af pladser og selve bemandingen i de enkelte kommuner, så postnummeret er med til at afgøre kvaliteten af den hjælp, som folk får.

“Variationen på tværs af kommunerne er så voldsom, at vi bliver nødt til at få skabt mere ensretning i de opgaver, som kommunerne skal kunne løse,” siger seniorkonsulent i Implement Esben Høgh, der står bag undersøgelsen.

Meget tyder på, at de mange midlertidige pladser vil være et af de områder, som regeringens Sundhedsstrukturkommission har fokus på. Den er sat i verden for at sikre en bedre organisering af sundhedsvæsenet.

Som et af kommissionens medlemmer, konsulent og tidligere forsker i sundhed ved Vive, Sidsel Vinge, forklarer:

“Der ligger syge patienter i de senge. Der bruges en betydelig mængde sundhedsfagligt personale til at bemande dem. Det koster selvfølgelig skattekroner, og det forventes i øvrigt at de praktiserende læger så at sige går stuegang på de her sengepladser. Det her kan vi ikke lukke øjnene for, når vi skal se på en hensigtsmæssig struktur for det samlede sundhedsvæsen,” siger Sidsel Vinge.

Omsorgsfuld opbevaring

Den nye undersøgelse viser, at kommunerne med flest midlertidige pladser har cirka tre gange så mange pladser per ældre borger som kommunerne med færrest midlertidige pladser. Der er også stor forskel på bemandingen.

”Mange af de midlertidige pladser er reelt blevet sygehusenes forlængede arm, men har nu fået ringere forudsætninger for at løse en stadigt mere kompleks opgave. Nogle steder har de tilknyttet sygeplejersker, diætister og neuropsykologer og arbejder virkelig intensivt med rehabilitering. Andre steder har de kun sosu-assistenter tilknyttet, og indsatsen har nærmest mest karakter af omsorgsfuld opbevaring,” siger Esben Høgh.

Ifølge Sidsel Vinge svarer de 3.800 pladser til cirka 88 procent af det samlede antal medicinske senge på hospitalerne, efter at hospitalerne har reduceret deres sengekapacitet.

Få er akutpladser

Stort set alle de mange pladser er reguleret efter serviceloven. Kun omkring fem procent af pladserne er såkaldte akutpladser og dermed omfattet af de langt mere sundhedsfaglige krav i sundhedslovgivningen.

Det har enorme konsekvenser for patienterne, mener Sidsel Vinge.

“Vi har jo nærmest fået opbygget små minihospitaler bare uden læger og dermed også uden journaladgang for medarbejderne, uden medicinskabe for kommunerne må ikke opbevare medicin, og uden adgang til epikriser, som er det udskrivelsesbrev fra hospitalet, der fortæller medarbejderne, hvad en patient har været indlagt og behandlet for. Det er et kæmpe strukturelt problem,” siger Sidsel Vinge.

Sundhedsstrukturkommissionen skal efter planen komme med sine anbefalinger til en bedre organisering af sundhedsvæsenet til foråret.

Først publiceret: tirsdag 5. september 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 11. december 2023 kl. 21:07