Elprisen rammer højeste niveau siden årsskiftet
En voldsom stigning i elprisen mandag aften skyldes blandt andet, at solen går tidligt ned, siger analytiker.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Hvis man har planer om at vaske sine sure sokker mandag aften, bør man overveje, om det er billigst at gøre det i hånden.
Elprisen rammer nemlig et niveau, der ikke er set højere siden årsskiftet. Det viser tal fra elbørsen Nord Pool.
Mellem klokken 19 og 20 koster det mindst seks kroner for en kilowatttime (kWh), når man inkluderer samtlige afgifter, viser tal fra selskaber som Norlys og Andel.
Vejret spiller ind
Ifølge Kristian Rune Poulsen, der er energianalytiker hos Green Power Denmark, skyldes det primært vejret.
“Vi har et elsystem, hvor man i forbindelse med store udsving typisk skal kigge på vejret,” siger han.
“Den skarpe stigning i elprisen mandag aften skyldes blandt andet, at solen er begyndt at gå ned på et tidligere tidspunkt. Og så har vi en af de dage, hvor det heller ikke blæser så meget,” siger han.
Hvad er dit råd?
Hvad gør du, når el-priserne eksploderer? Giv gerne dit råd til andre på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: mandag 11. september 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:42