Jo ældre vi bliver, jo mindre går vi til tandlæge. Regningen afskrækker mange, mener Faglige Seniorer.

Finanslov: Større tilskud til ældres tandbehandling

Faglige Seniorer foreslår, at ældre skal have dækket 85 procent af udgifterne til tandbehandling. Det vil give en forebyggende effekt, der kan reducere antallet af alvorlige tandsygdomme.

Senest opdateret: tirsdag 26. september 2023

Vores tænder skal holde hele livet. Men når vi bliver ældre, halter det med tandsundheden, viser undersøgelser.

Det skal deres gøres noget ved, mener Faglige Seniorer.

”Vi foreslår, at der i den kommende finanslov afsættes midler, så der fremover til alle over 67 år ydes et tilskud ved tandbehandling, der svarer til 85 procent af udgifterne,” siger Mette Kindberg, formand for Faglige Seniorer, der med over 250.000 medlemmer er Danmarks næststørste ældreorganisation.

Mange dropper tandlæge

En analyse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tidligere i år viste, at knap hver femte borger mellem 65 og 79 år ikke har benyttet den almindelige voksentandpleje i de foregående 3 år.

Regler for tilskud til tandbehandling

Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 kan få btalt 85 % af egenbetalingen til medicin og tandlægeregning.

Er den personlig tillægsprocent 50, dækkes  50 % af de 85 % af udgifterne til medicin og tandlæge.

Foruden det almindelige helbredstillæg, som kan søges af pensionister til blandt andet tandbehandling, er der efter konkret vurdering mulighed for at få tilbudt omsorgstandpleje.

Det er er et kommunalt tilbud til ældre, som på grund af sygdom eller handicap ikke har mulighed for at komme til tandlæge.

Læs mere i Seniorhåndbogen

For de ældre over 80 år stiger andelen af ikke-brugere til mere end hver fjerde.

Undersøgelsen viser også, at omkring 70 procent af de yngre ældre kan karakteriseres som regelmæssige brugere, mens det gælder for lige over halvdelen af de ældste ældre.

”Desværre er der mange pensionister, som undlader at gå til tandlæge af frygt for store udgifter, som pensionen ikke giver mulighed for at betale. Men tandbehandling er en vigtig del af vores velfærdsydelser. Derfor er det vigtigt, at alle får løbende tandpleje og at alle har økonomisk mulighed for at kunne modtage behandling,” siger Mette Kindberg.

Samfundet sparer penge

Ifølge Faglige Seniorer vil en billigere tandpleje for den enkelte være en langsigtet investering snarere end en omkostning for samfundet.

”Ved at forebygge alvorlige sundhedsproblemer gennem tidlig og regelmæssig tandpleje kan samfundet spare betydelige penge på lang sigt. Det vil betyde færre akutte tandlægebesøg og mindre behov for dyre medicinske indgreb,” siger Mette Kindberg.

Skammer sig over dårlige tænder

Hun peger også på, at bedre tandsundhed vil kunne give en bedre livskvalitet hos ældre – og medvirke til at bekæmpe ensomhed.

”Hos den enkelte er der øget risiko for social isolation og dårligere generel sundhed, når man er nødt til at nedprioritere mundsundhed,” siger Mette Kindberg.

Hun hører historier om ældre, der skammer sig over at have dårlige tænder og derfor undlader at deltage i sociale aktiviteter.

Nogle er bange for, at andre vil bemærke dårlig ånde, når kroniske infektioner forårsager dårlig lugt. For andre er det et problem at spise, når tænderne gør ondt.

Forskning viser desuden, at der er en sammenhæng mellem mundens sundhedstilstand og andre medicinske problemer. Det gælder blandt andet tandløshed og systemiske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, fremgår det af undersøgelser.

Sidestilles med andre sundhedstilbud

I dag er der forskellige ordninger, hvor der ydes tilskud til økonomisk dårligt stillede pensionister. Kommunerne tilbyder også omsorgstandpleje til ældre.

Det vurderes, at der findes 150.000 skrøbelige ældre, der kan få alvorlige problemer med mund- og tandsygdomme.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

”Det er tudetosset, at betalingen for behandling af tandsygdomme i så stor udstrækning er lagt i hænderne på den enkelte. I princippet bør tandbehandlinger sidestilles med øvrige behandlinger i det danske sundhedsvæsen,” siger Mette Kindberg.

Også ældreorganisationer i det øvrige Norden går i efteråret i brechen for, at det offentlige betaler en større del af seniorernes udgifter til tandbehandling.

Samlet set betaler vi i Danmark omkring af 80 procent af tandlægeregningen selv.

Sidste år fik unge mellem 18 og 21 år mulighed for gratis tandpleje i børne- og ungdomstandplejen eller i privat praksis efter eget valg.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Er det en god eller dårlig ide, at det offentlige yder tilskud på 85 procent af udgifterne til tandbehandling for alle over 67 år?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 14. september 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 26. september 2023 kl. 22:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.