Blandt andet gennem motion og sund livsstil kan vi holde vores blodkar smidige, så de bevarer en god evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det er ikke bare vigtigt for kroppen, men også for hjernen.

Ny viden: Det forebygger demens og Alzheimers

Et sundt hjerte giver også en sund hjerne og kan være med til at holde Alzheimers og demens fra døren. Læs her, hvordan det hænger sammen.

Senest opdateret: onsdag 20. september 2023

Spis sundt, bevæg dig og undgå for meget alkohol. Lyder det bekendt? Det gør det nok. Vi har alle fået tudet ørerne fulde med gode råd om en sund livsstil.

Nu er der endnu en grund til at følge de gode råd.

Forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at en sund livsstil, der bevarer blodkarrenes evne til at trække sig sammen og udvide sig, øger gennemstrømningen af væsken i hjernen.

Resultaterne kan potentielt være med til at forebygge sygdomme i hjernen som Alzheimers.

Det sker der, når vi bliver ældre

“Det er helt normalt, når vi bliver ældre, at der sker ændringer, så vores blodkar bliver stivere. Elasticiteten falder, så karrene ikke kan udvide sig og trække sig sammen lige så godt som før,” siger Stephanie Holstein-Rønsbo fra Københavns Universitet.

“Men ved at holde os sunde, kan vi også opretholde et sundt karsystem, der gør, at blodkarrene holder sig smidige og bedre til at drive hjernevæsken – og sådan kan vi måske forebygge sygdomme som demens og Alzheimers,” tilføjer hun.

På den måde kunne forskerne altså slå fast, at det er blodkarrene, der driver hjernevæsken frem – og at det netop er denne proces, man booster ved at have et sundt hjerte, der bidrager bedst muligt til at pumpe blodet rundt i kroppen.

Hvordan føles Alzheimers sygdom?

  • I begyndelsen kan man måske godt mærke, at man ikke husker så godt, og man kan godt blive klar over, at der er noget galt. Men efterhånden som sygdommen skrider frem, mister man selv nogen fornemmelse af det. Perioden frem til dette sker kan godt være ubehagelig.
  • Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Men når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos patienten, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.

Kilde: Netdoktor.dk

Først publiceret: onsdag 20. september 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 20. september 2023 kl. 14:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.