Sådan ser ejendomsvurderingerne ud i dit kvarter
Tast din adresse ind, og se hvordan dit lokalområde er blevet vurderet. Et nyt kort giver dig adgang til at se, hvordan dine naboers ejendomme er blevet vurderet i den nye ejendomsvurdering.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
I september fik landets 1,7 millioner ejerboliger den nyeste ejendomsvurdering.
De foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 vil danne grundlaget for den boligskat, som boligejerne i første omgang forventes at skulle betale i 2024.
Og i et samarbejde med IT-specialisten Septima, introducerer Boligsiden nu muligheden for at se de foreløbige 2022-vurderinger i dit lokalområde på kortbasis.
Se kortet her.
Sådan bruger du kortet
Efter du har skrevet din adresse, kan du zoome ind og ud på kortet.
På samme tid kan du se de foreløbige ejendomsvurderinger for omkringliggende ejendomme.
I det øverste højre hjørne er det muligt at skifte mellem visningen af ejendomsværdi og grundværdi for boliger.
Kortet har også en farveskala, der illustrerer de forskellige niveauer af ejendomsværdi og grundværdi per kvadratmeter grundareal.
Jo dybere farven er, desto højere er ejendommens vurdering.
Her kommer deres data fra
Informationen til kortet er indhentet fra vurderingsportalen.dk og sammenkoblet med grunddata fra Datafordeleren.
Kortet præsenterer de ejendomme, der er inkluderet i vurderingen 2022, med undtagelse af ejerlejligheder.
Først publiceret: lørdag 23. september 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:39