Regeringen er på vej med ældrelov, der lægger op til store ændringer på ældreområdet.

Mere frihed til selv at vælge pleje: Regeringen foreslår at nedlægge alle 98 ældretilsyn

Statsministeren løfter lidt af sløret for regeringens udspil til en ældrereform. Her er fokus på tilsyn. Samtidig skal ældre i højere grad selv bestemme, hvad de vil have hjælp til.

Senest opdateret: fredag 19. januar 2024

I den kommende ældrereform vil regeringen erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Berlingske.

I dag driver hver enkelt af de 98 kommuner deres eget tilsyn, og tilsynet skal mindst en gang om året kontrollere institutionerne i området og sikre, at ældreplejen er i orden og overholder gældende regler.

Med forslaget skal ét tværkommunalt ældretilsyn sikre, at alle tilsyn, der skal udføres på institutionerne, sker én dag om året.

Hun mener, at forslaget vil afhjælpe problemer med, at forskellige tilsyn overlapper og nogle gange modarbejder hinanden.

Kontrol ikke vigtig

Mette Frederiksen siger desuden, at medarbejderne skal bruge deres tid på “kerneopgaven og ikke alt muligt andet”:

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

“Det kræver, at vi politisk siger, at tilsyn og kontrol ikke er det vigtigste mere,” siger statsministeren til Berlingske.

Meningen er, at det skal blive nemmere for institutionerne at håndtere tilsynene og at bringe “den samlede mængde af kontrol ned”.

Desuden skal der i tilsynene være mindre fokus på kontrol og mere fokus på læring og faglig sparring, fortæller Mette Frederiksen til Berlingske.

Ældre skal bestemme mere selv

I interviewet med avisen fortæller hun også om et andet forslag. Nemlig at der skal være et princip om “helhedspleje”.

Det betyder, siger statsministeren, at de ældre i højere grad selv skal have lov at bestemme, hvad de vil have hjælp til.

Stort slagnummer for regeringen

Mette Frederiksen omtaler de to forslag som helt centrale i det udspil til en ny ældrereform, som snart kommer i sin fulde længde.

Reformen er et af de store slagnumre for regeringen i det politiske forår, og Mette Frederiksen havde da også varslet, at hun ville bruge sin nytårstale 1. januar på at tale om den.

Den plan blev ændret, da dronning Margrethe meddelte, at hun ville abdicere.

Flere skal uddannes

Regeringen har tidligere meldt ud, at den også ønsker at give alle elever over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelser løn under uddannelse.

Det skal sikre, at flere uddannes, og at færre falder fra.

 

Først publiceret: mandag 15. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 19. januar 2024 kl. 13:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.