En af grundene til en hjerneblødning er forhøjet blodtryk.

Hjerneblødning: Her er alt du skal vide

Efter Søren Papes tidlige død er der kommet fokus på hjerneblødninger. Her får du svar på, hvordan du forebygger, at det sker, og hvad du skal man gøre, hvis du oplever, at nogen i din nærhed får en hjerneblødning.

Senest opdateret: torsdag 7. marts 2024

I en alder af blot 52 år gik Det Konservative Folkepartis Søren Pape Poulsen bort på grund af en hjerneblødning. 

Det har fået mange til at søge mere viden omkring hjerneblødninger.

Og også om man kan se nogle advarselstegn, inden en hjerneblødning indtræffer.

Men det er der ikke, lyder det fra tv-lægen Peter Qvortrup Geisling til DR.

“Ofte er der ikke noget advarselstegn. Nogle får lidt synsforstyrrelser, lidt hovedpine eller svimmelhed. Tit mærker man ikke noget som helst.”

Herunder får du yderligere besvaret tre centrale spørgsmål omkring hjerneblødninger. 

Hvorfor får man en hjerneblødning?

  • Højt blodtryk: Langvarig, ubehandlet højt blodtryk er en af de primære risikofaktorer for hjerneblødning. Højt blodtryk svækker gradvist væggene i blodkarrene i hjernen, hvilket øger risikoen for bristning.

  • Traume: Skader på hovedet som følge af ulykker, fald eller andre traumatiske begivenheder kan forårsage blodkar i hjernen at briste, hvilket resulterer i en hjerneblødning.

  • Åreforkalkning: Opbygning af fedtstoffer og kolesterol i blodkarrene, kendt som åreforkalkning, kan også øge risikoen for hjerneblødning ved at svække væggene i blodkarrene over tid.

Hvad kan man gøre for at undgå at få en hjerneblødning?

  • Kontroller dit blodtryk: Regelmæssig overvågning og kontrol af blodtrykket er afgørende for at forhindre højt blodtryk, der kan føre til hjerneblødning. Dette kan opnås gennem en sund livsstil, der inkluderer regelmæssig motion, sund kost og begrænsning af alkohol- og tobaksforbrug.

  • Spis sundt: En kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer kan bidrage til at opretholde generel hjertesundhed og mindske risikoen for åreforkalkning.

  • Undgå rygning: Rygning øger markant risikoen for hjerneblødning ved at skade blodkarrene og forårsage højt blodtryk. At stoppe med at ryge er en af de mest effektive måder at reducere risikoen for hjerneblødning.

  • Undgå traumer: Ved at tage forholdsregler for at undgå hovedskader kan man reducere risikoen for traumatiske hjerneblødninger. Dette inkluderer at bære hjelm under aktiviteter som cykling, skateboarding og spor

Hvad skal man gøre, hvis nogen i ens nærhed får en hjerneblødning?

  • Ring 112: Kontakt straks nødnumrene og informer dem om situationen. Hurtig professionel lægehjælp er afgørende for at minimere skader og potentielle komplikationer.

  • Hold personen i ro: Undgå at flytte personen unødvendigt, da dette kan forværre skaden. Støt deres hoved og nakke forsigtigt for at forhindre yderligere skader, indtil hjælp når frem.

  • Overvåg vejrtrækning og bevidsthed: Hold øje med personens vejrtrækning og bevidsthed indtil hjælp når frem. Hvis personen mister bevidstheden eller stopper med at trække vejret, skal du være forberedt på at udføre førstehjælp, herunder hjerte-lunge-redning (HLR), hvis det er nødvendigt.

  • Giv ikke mad eller drikke: Undgå at give personen mad eller drikke, da dette kan forårsage kvælning eller yderligere komplikationer, især hvis personen mister bevidstheden.

Hvad gør du?

Er du opmærksom på risikoen for at få en hjerneblødning? Og hvad gør du for at undgå det?

Del dine tips med andre på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 6. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 7. marts 2024 kl. 21:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.