80-årig nonne efterlod død veninde i kuffert
To nonner havde indgået en pagt om, at de ville forblive sammen, selv når en af dem døde. Modelfoto.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
En nonne udløste forleden opstandelse på en gade i Santiago, hovedstaden i Chile, da hun efterlod en kuffert, som indeholdt et dødt menneske.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at politiet sporede nonnen via overvågningskameraer. Hun var iklædt en habit, da hun efterlod kufferten, men hun blev alligevel fundet.
Det viste sig så, at der var tale om en nonne på 80 år.
Den døde i kufferten var hendes veninde, der døde for et år siden som 58-årig.
Hun var også nonne, og de to veninder havde indgået en pagt om, at de ville forblive sammen, selv når en af dem døde.
Den 58-årige døde tilsyneladende af en sygdom, og politiet har ikke mistanke om en forbrydelse.
Den person, der fandt kufferten, slog alarm, fordi den lugtede forfærdeligt.
Den 80-årige nonne er ikke anholdt, men hun risikerer en straf, fordi hun ikke meddelte myndighederne, at veninden var død.
Først publiceret: mandag 15. april 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:09