Doyle har kørt på tværs af 48 amerikanske stater og gennem alle fem provinser i Canada. Foto: Guinness World Records.

Doyle er 90 år og fortsætter som verdens ældste lastbilchauffør

Doyle Archer er ifølge Guinness World Records verdens ældste lastbilchauffør, og den 90-årige amerikaner bliver bag rattet.

Senest opdateret: onsdag 29. maj 2024

“Så længe jeg er sund og rask, bliver jeg ved med at køre. Ordet pensionist er ikke i mit ordforråd,” siger Doyle Archer, der ifølge Guinness World Records er verdens ældste lastbilchauffør.

Han blev udråbt som verdens ældste chauffør tidligere på året.

Da var han 90 år og 55 dage. Og han agter at blive bag rattet.

Doyle Archer har kørt lastbil i over 60 år og arbejder for transportfirmaet Coomes Inc. i Phillipsburg, Kansas.

Her er han udnævnt til “Million Mile Safe Driver”. Det betyder, at han har kørt en million mil uden uheld. Det er godt 1,6 millioner kilometer.

Route 66

Den aldrende chauffør fortæller, at han i sin karriere har kørt med alt lige fra levende dyr til dåsemad, møbler og olie.

Det er de mange og lange ture, der har været den største fordel ved jobbet, mener Doyle Archer.

“Det har givet muligheden for at se mange ting, som jeg ellers ikke ville have set. Jeg har mødt en masse mennesker fra mange fra hele verden”.

Doyle Archer har kørt på tværs af 48 amerikanske stater og gennem alle fem provinser i Canada.

Blandt andet på den berømte Route 66 fra Chicago til Los Angeles, der er på 3.939 kilometer.

Hvad mener du?

Vil du som Doyle Archer arbejde til du bliver 90 år eller mere?

Sig din mening på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 29. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 29. maj 2024 kl. 15:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.