Medlemmerne af Europa-Parlamentet er ikke er inddelt efter nationalitet, men efter politisk tilhørsforhold.

Her er de store europæiske partier

Det nuværende EU-Parlament har syv forskellige grupper. I seks af dem sidder danskere.

Senest opdateret: onsdag 29. maj 2024

 
De 14 danske medlemmer af EU-Parlamentet sidder i seks forskellige europæiske partigrupper.

Parlamentet har i alt 705 medlemmer fra 27 lande, og hovedparten af dem tilhører forskellige grupper, som afspejler deres politiske overbevisning.

Det vil sige, at medlemmerne ikke er inddelt efter nationalitet, men efter politisk tilhørsforhold.

De danske socialdemokrater sidder i samme gruppe som eksempelvis de italienske og franske socialdemokrater.

I det nuværende parlament er der syv grupper. En ganske stor del af de folkevalgte er dog ikke medlem af en politisk gruppe.

Partierne og deres grupper

Her er de syv grupper rangeret efter størrelse i maj 2024

1. Det Europæiske Folkeparti (EPP) med 176 medlemmer

Her sidder det danske medlem fra De Konservative. Det er også den gruppe, Liberal Alliance vil tilslutte sig, hvis partiet opnår valg. EPP-gruppen, som også kaldes kristendemokrater, har formandsposten i den nuværende EU-Kommission. Det er Ursula von der Leyen fra Tyskland.

2. Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) med 139 medlemmer

Her sidder de tre danske socialdemokrater.

3. Forny Europa (Renew Europe) med 102 medlemmer

Her sidder seks danske medlemmer, tre fra Venstre og et fra De Radikale samt Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne og Karen Melchior, som har forladt De Radikale og nu er løsgænger i den europæiske gruppe.

4. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Grønne/EFA) med 72 medlemmer

Her sidder de to danske medlemmer fra SF.

5. De Europæiske Konservative og Reformister (EKR) med 69 medlemmer

Ingen fra Danmark.

6. Identitet og Demokrati (ID) med 49 medlemmer

Her sidder det danske medlem fra Dansk Folkeparti.

7. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL) med 37 medlemmer.

Her sidder det danske medlem fra Enhedslisten.

Endelig er der 61 parlamentsmedlemmer, som ikke er tilknyttet en politisk gruppe.

Kilder: EU-Parlamentet og de europæiske partier.

Læs mere om EU og valget til Europa-Parlamentet her.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Først publiceret: onsdag 29. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 29. maj 2024 kl. 14:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.