Overblik: Hvem bestemmer hvad i EU?

Her er en oversigt over parlamentets opgaver og nogle af de andre centrale institutioner i EU.

EU-Parlamentet

Behandler og vedtager EU’s love og er sammen med EU-Ministerrådet den lovgivende magt i EU.

Parlamentet, der holder til i Bruxelles i Belgien og i Strasbourg i Frankrig, skal sammen med EU-Ministerrådet godkende EU’s årlige budget.

Det overvåger EU-Kommissionen og har en række tilsyns- og kontrolbeføjelser. Parlamentet godkender den samlede kommission, når en ny bliver indsat hvert femte år, og det skal godkende, hvordan kommissionen gennemfører EU’s budgetter.

Parlamentet kan stille mistillidsvotum til EU-Kommissionen og i sidste ende afsætte den. Ingen af de otte forslag om mistillidsvotum, der hidtil er indgivet til parlamentet, er dog blevet vedtaget. I 1999 trådte kommissionen tilbage, inden den blev tvunget til det af parlamentet.

Siden 1994 har udpegede EU-kommissærer haft pligt til at stille op til høring i parlamentet.

Lissabontraktaten fra 2007 fastsætter, at EU’s stats- og regeringschefer foreslår en kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. Forslaget skal tage hensyn til resultatet af det seneste valg til EU-Parlamentet. Kandidaten skal endeligt godkendes af parlamentet.

Formanden for parlamentet vælges for to et halvt år, hvilket svarer til en halv valgperiode, og har mulighed for at blive genvalgt én gang.

Roberta Metsola fra Malta har været formand siden januar 2022, da hun afløste afdøde David Sassoli fra Italien. Metsola repræsenterer den største gruppe i parlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP), hvor også De Konservative fra Danmark har plads.

EU-Kommissionen

Er EU’s udøvende magt. Den foreslår ny lovgivning og kontrollerer, om medlemslandene overholder gældende love og regler.

Kommissionen består af 27 kommissærer – én per medlemsland. Kommissærerne indstilles af de enkelte landes regeringer. Som hovedregel indstiller hvert land én kandidat.

Danske Margrethe Vestager har siden 2014 været EU’s konkurrencekommissær. Hun er en af kommissionens tre ledende næstformænd.

Formand for EU-Kommissionen er Ursula von der Leyen fra Tyskland. Hendes job kan sammenlignes med en premierministers.

EU-Ministerrådet og EU-Parlamentet kan som udgangspunkt ikke vedtage EU-love, medmindre der foreligger et forslag fra EU-Kommissionen. Både ministerrådet og parlamentet kan dog opfordre, men ikke tvinge kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning.

Kommissionen skal også fremlægge og administrere EU’s årlige budget, det vil sige sørge for, at de vedtagne bevillinger kommer i de rigtige lommer.

Da de fleste midler i EU-budgettet forvaltes af medlemsstaternes nationale eller regionale myndigheder, skal EU-Kommissionen kontrollere, at myndighederne anvender pengene korrekt.

Det er også EU-Kommissionens opgave at repræsentere EU internationalt og på vegne af EU forhandle nye aftaler med tredjelande og internationale organisationer.

Det Europæiske Råd

Består af stats- og regeringscheferne i de 27 EU-lande og en formand, som også kaldes EU-præsident, samt formanden for EU-Kommissionen. I alt 29 medlemmer.

Stats- og regeringslederne mødes i Det Europæiske Råd for at lægge de store linjer for EU-samarbejdet. De kan ikke forhandle eller vedtage EU-love, men de såkaldte rådskonklusioner er politiske aftaler, som ofte danner grundlag for det videre arbejde i EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og i EU-Ministerrådet.

Der holdes topmøde i Bruxelles fire gange om året, men formanden kan derudover indkalde til hastemøder.

Det Europæiske Råd sætter den generelle dagsorden for EU-samarbejdet. Det træffer beslutninger om, hvordan EU skal udvikle sig, og hvordan medlemslandene skal håndtere større problemer og konflikter, for eksempel spørgsmål om flygtningestrømme, klimaforandringer og EU’s budget.

Formand – eller præsident – for Det Europæiske Råd er Charles Michel, som er tidligere belgisk premierminister. Formanden vælges for to et halvt år med mulighed for at blive genvalgt én gang.

Charles Michel har været formand siden 2019 og kan dermed ikke vælges igen i 2024.

EU-Ministerrådet

Er sammen med EU-Parlamentet EU’s lovgivende magt. Det kan ændre, vedtage eller afvise forslag fra EU-Kommissionen.

EU-Ministerrådet må ikke forveksles med Det Europæiske Råd. Mens sidstnævnte består af stats- og regeringschefer, er det fagministre, der er med i EU-Ministerrådet.

Medlemmerne skifter fra sag til sag. Hvis ministrene skal vedtage fælles miljøregler, deltager den danske miljøminister. Handler mødet om fiskekvoter, er den danske fiskeriminister med.

Når EU-Kommissionen har fremsat et forslag til en EU-lov, begynder EU-Ministerrådet at behandle det i en af sine arbejdsgrupper. De består af embedsmænd fra EU-landene.

Derefter sendes forslaget videre til de 27 EU-landes EU-ambassadører, der sidder i en komité, Coreper.

Coreper er den franske forkortelse for Comité des Représentants Permanents, som betyder De Faste Repræsentanters Komité.

Når EU-ambassadørerne har forhandlet de største dele af forslaget på plads, sender de det videre til ministrene i EU-Ministerrådet, som skal blive enige om en holdning. Først derefter kan forhandlinger med EU-Parlamentet begynde.

Udover at vedtage EU-love skal EU-Ministerrådet godkende EU’s årlige budget sammen med EU-Parlamentet.

Kilder: Folketingets EU-Oplysning, EU-Kommissionen, EU-Parlamentet.

Læs mere om EU og valget til Europa-Parlamentet 9. juni her