Efter 30 år med indefrysning af stigende boligskat vil en gennemsnitlig boligejer skylde over en halv million kroner, viser en beregning fra Nordea Kredit.

Det kan koste dig: Snart løber der renter på indefrossen boligskat

Du får automatisk indefrosset stigningen i din boligskat som en gæld til staten, og fra årsskiftet ryger der også renter på. Se, hvad det kan løbe op i.

Senest opdateret: onsdag 12. juni 2024

Hvis du er som de fleste boligejere, så bliver stigninger i din boligskat indefrosset, så du først behøver at betale, når du sælger boligen.

Fra årsskiftet løber der renter på indefrysningen.

Men mange ved slet ikke, at der kan ligge en ubetalt regning, eller hvad tallet i minus kan ende på, vurderer Henning Boye, som er chefkonsulent i revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO.

“Indefrysningsordningen giver for langt de fleste nogle relativt små beløb – altså klatgæld. Men hvis man lægger tilstrækkelig mange år sammen, så bliver det alligevel et større beløb,” siger han.

Sådan framelder du indefrysning

  • Hvis en boligejer ønsker at til- eller fravælge indefrysningen af stigningen i boligskatten, kan boligejeren til hver en tid gøre det på forskudsopgørelsen.
  • Det kan gøres hele året frem til den 31. december.
  • Man framelder sig ordningen via TastSelv i felt 651 på forskudsopgørelsen.
  • Læs mere på Vurderingsportalen: www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/boligskat/indefrysningslaan.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

Du slipper ikke for at betale

Baggrunden for indefrysningsordningen er, at boligskattesystemet er under stor forandring.

Og for at du skal mærke det så lidt som muligt her og nu, bliver der lavet nogle forskellige økonomiske krumspring.

Det betyder dog ikke, at du slipper for at punge ud på et tidspunkt.

“Den dag, man så sælger huset, skal man betale regningen. Det er ikke noget, man kan løbe fra, det er kun et spørgsmål om hvornår.”

“Jeg tror, at langt de fleste ville vælge at betale den med det samme, hvis de overhovedet vidste, at de skyldte pengene. Men det er der ingen, der gør,” lyder vurderingen fra chefkonsulent Henning Boye.

Du skal aktivt framelde dig indefrysningsordningen via TastSelv i felt 651 på forskudsopgørelsen, oplyser Vurderingsstyrelsen. Gør du det inden årsskiftet, løber der ikke renter på.

Nordea Kredits chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann har haft lommeregneren fremme og lavet et regneeksempel for Ritzau over, hvor meget de indefrosne kroner kan løbe op i.

Udgangspunktet er et gennemsnitligt hus på omkring 140 kvadratmeter til en pris på 2,2 millioner kroner.

Se udregningen

På landsplan betaler en gennemsnitlig husejer i dag omkring 20.000 kroner om året i samlede boligskatter.

Stiger grund- og huspriserne med 3,5 procent om året – svarende til den gennemsnitlige stigning i huspriserne siden årtusindskiftet – løber regningen op i cirka 20.700 kroner i 2025 og cirka 21.425 i 2026.

Renten på indefrysning af stigningen er pt. fastsat til 3,57 procent, og hvis både indefrysningsrenten og prisstigningstakten på boligmarkedet er uændrede i de kommende år, vil boligejeren skylde cirka 37.000 kroner efter 10 år, 194.000 kroner efter 20 år og 550.000 kroner efter 30 år.

“Det kan lyde som nogle meget store beløb, men det er vigtigt at understrege, at boligskatterne kun stiger, hvis boligpriserne også stiger,” siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Antager man, at huspriserne stiger med 3,5 procent årligt – som billedet har været siden år 2000 – vil husets værdi være steget fra 2,2 millioner kroner i dag til cirka 3,1 millioner om 10 år, 4,4 millioner om 20 år og 6,2 millioner om 30 år.

“Boligejeren har altså rigeligt råd til at afvikle gælden, den dag huset sælges, medmindre boligejeren løbende har optaget lån i boligen, i takt med at huset er blevet mere værd,” fortæller boligøkonomen.

Regneeksempel: Så stor bliver indefrysningen

  • Efter 5 år: 7000 kroner.
  • Efter 10 år: 37.000 kroner.
  • Efter 20 år: 194.000 kroner.
  • Efter 30 år: 550.000 kroner.

Kilde: boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft Bergmann. Forudsætningerne for beregningen er et gennemsnitligt hus på omkring 140 kvadratmeter til en pris på 2,2 millioner kroner ved beregningens start.

Siden år 2000 er huspriserne i gennemsnit steget med 3,5 procent årligt, og det er også forudsætningen fremadrettet for regneeksemplet.

Prisstigningen er fordelt ligeligt på henholdsvis hus og grund. Renten på indefrosset boligskat ligger på 3,57 procent i 2024, og samme rentesats er brugt for de kommende år.

Først publiceret: onsdag 12. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 12. juni 2024 kl. 21:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.