Ben Johnson, OL-finale 100 meter ved OL i Seoul 1988

De Olympiske Lege – Mellem triumfer og skandaler

I et spændende foredrag fortæller journalist og forfatter Lars Werge om de største, de mørkeste og de muntreste øjeblikke fra De Olympiske Leges historie.

Senest opdateret: mandag 1. juli 2024

Når OL begynder, retter milliarder af mennesker deres opmærksomhed mod sportens superatleter. Siden de moderne Olympiske Lege blev grundlagt i 1896, er legene vokset til at blive den næststørste globale mediebegivenhed. I Danmark får vi pludselig øjnene op for svømmere, kajakroere og sejlere – sportsfolk, vi normalt ikke ser i primetime, men som under OL bliver folkeeje.

Søg støtte hos Velux-fonden

Velux Fonden og Faglige Seniorer har indgået en aftale om støtte til blandt andet klubber og foreninger under Faglige Seniorer. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, når du søger støtte.

Søg støtte fra Velux-fonden her

For alle olympiske sportsgrene er OL hvert fjerde år en “månelanding.” Det er guldmedaljen, der kan gøre en kæmpe forskel i karrieren, og det er frem mod legene, at alle metoder optimeres, så både landet og atleten kan stå stærkest i konkurrencen mod verdens bedste. Dette har historisk ført til mange skandaler. Brug af forbudte stoffer, snyd med dopingtests og aftalt spil – OL har en mørk historie med skandaler.

Ligeledes har der været skandaler bag kulisserne. Den magtfulde organisation bag De Olympiske Lege – hovedsageligt bestående af mænd – har været involveret i magtmisbrug, bestikkelse og tilsidesættelse af menneskerettigheder, demokrati og fair play. Det rejser spørgsmålet: Er det egentlig forsvarligt at deltage i De Olympiske Lege?

Dette er nogle af de emner, som Lars Werge vil berøre i sit foredrag, som kan bookes via Faglige Seniorer til foreninger. Lars Werge giver et indblik i OL’s fascinerende, men også problematiske verden, og giver anledning til refleksion over sportens rolle i vores samfund. Der vil naturligvis være mulighed for debat og spørgsmål.

Lars har dækket sommer-OL fire gange og vinter-OL to gange for blandt andet Berlingske og Ekstra Bladet. Desuden har Lars skrevet den roste ”Den Olympiske Bombe” om Den Internationale Olympiske Komité og OL, og han har holdt foredrag og deltaget i debatter om OL og international idrætspolitik gennem tre årtier.

Lars Werge er journalist, forfatter og foredragsholder.

Kontakt:
Lars Werge
2986 6707
lars@werge.dk
www.wergeogwhitt.dk

Først publiceret: torsdag 20. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juli 2024 kl. 15:02

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.