Du bør tjekke dit pas i god tid, inden du tager i lufthavnen. Mange lande har strenge regler om gyldighed.

Hvornår udløber dit pas? Derfor skal du tjekke i god tid inden rejsen

Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i 6 måneder, når du rejser ind eller ud af landet. Se reglerne for de mest populære ferielande her.

Senest opdateret: onsdag 28. august 2024

Tjek dit pas i god tid inden afrejse og få en rolig start på ferien, råder Politiet, som lige nu har ekstra travlt med at udstede pas.

Nogle lande kræver, at passet er gyldigt seks måneder ud over rejsens varighed. Derfor opfordrer politiet til, at man som rejsende sætter sig ind i, hvilke regler der gælder for det land, man skal til.

Når passet er udløbet eller er på vej til at udløbe, så er det hos kommunens borgerservice, man kan bestille et nyt. Det samme gælder for midlertidige pas. Læs mere om fornyelse af pas på borger.dk.

Hvis man i sidste øjeblik opdager, at passet ikke er gyldigt, kan politiet nogle gange hjælpe i lufthavnen. Men selvom politiet gør sit bedste for at hjælpe alle på vej, er der risiko for ventetid. Det er derfor ikke givet, at man på meget kort tid kan få et midlertidigt pas.

Man kan læse om de enkelte landes regler på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Reglerne i de mest populære rejsemål

Albanien: 3 måneder efter indrejse

Andorra: Gyldigt under opholdet

Aruba: Gyldigt under opholdet

Bali: 6 måneder efter hjemkomst

Barbados: Gyldigt under opholdet

Brasilien: 180 dage efter hjemkomst

Bulgarien: Gyldigt under opholdet

Canada: 6 måneder efter indrejse

Cuba: Gyldigt under opholdet

Curacao: Gyldigt under opholdet

Cypern: Gyldigt under opholdet

Den Dominikanske Republik: 6 måneder ved indrejse

Dubai/Forenede Arabiske Emirater: 6 måneder ved indrejse

Egypten: 6 måneder efter hjemkomst

Estland: 90 dage ud over opholdets varighed

Frankrig: Gyldigt under opholdet

Gambia: 6 måneder efter hjemkomst

Grækenland: Gyldigt under opholdet

Holland: Gyldigt under opholdet

Indien: 6 måneder efter hjemkomst

Indonesien: 6 måneder efter hjemkomst

Irland: Gyldigt under opholdet

Island: Gyldigt under opholdet

Italien: Gyldigt under opholdet

Kap Verde: 6 måneder efter hjemkomst

Kroatien: Gyldigt under opholdet

Letland: Gyldigt under opholdet

Maldiverne: 6 måneder efter hjemkomst

Malaysia: 6 måneder ved indrejse

Malta: Gyldigt under opholdet

Marokko: 90 dage ved indrejse

Mauritius: Gyldigt under opholdet

Mexico: 6 måneder efter hjemkomst

Montenegro: 3 måneder efter hjemkomst

Polen: Gyldigt under opholdet

Portugal: Gyldigt under opholdet

Qatar: 6 måneder ved indrejse

Seychellerne: 6 måneder ved hjemkomst

Singapore: 6 måneder fra indrejse

Spanien: Gyldigt under opholdet

Sri Lanka: 6 måneder ved hjemkomst

Storbritannien: Gyldigt under opholdet

Sydafrika: 30 dage efter hjemkomst

Sverige: Gyldigt under opholdet

Tanzania (Zanzibar): 6 måneder ved indrejse

Thailand: 6 måneder ved hjemrejse

Tjekkiet: Gyldigt under opholdet

Tyrkiet: 150 dage ved indrejse

Tyskland: Gyldigt under opholdet

Ungarn: Gyldigt under opholdet

USA: Gyldigt under opholdet

Østrig: Gyldigt under opholdet

Vietnam: 6 måneder ved hjemrejse

Kilde: Tui og Udenrigsministeriet

Først publiceret: fredag 9. august 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 28. august 2024 kl. 14:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.