Sådan gør du: Gå ned i tid uden at miste penge

Drømmer du om at gå ned i tid, inden du når din folkepensionsalder?

Så er du ikke alene.

Christian Dorow fra Faglige Seniorers projekt SeniorKlar møder ofte seniorer, som gerne vil fortsætte på jobbet efter folkepensionsalderen, men de ønsker at gå ned i tid inden.

”Seniorerne er bekymrede for, om de har råd til at gå ned i tid. Det kan nemlig være svært at gennemskue økonomien,” siger Christian Dorow, som er socialrådgiver i projekt SeniorKlar.

Du kan få mere i det lange løb

Vi har bedt den uvildige pensionsrådgiver Kourosh Rasmussen fra Penly om at give et bud på, hvordan du bedst optimerer din økonomi til nedsat tid.

”Hvis du planlægger din opsparing i relativt god tid inden pensionsalderen, kan du faktisk ende med at tjene på en model, hvor du går ned i tid og fortsætter 2 år længere på jobbet,” siger den erfarne pensionsrådgiver fra Penly. ”Optimerer du din pensionsopsparing og udbetaling, kan du undgå unødig modregning i dit pensionstillæg.”

Kourosh Rasmussens beregning viser, at du potentielt kan få godt 300.000 kroner ekstra udbetalt over en 10-20-årig periode – blot ved at fordele dine arbejdstimer anderledes over de 10 år, samt udskyde opstart af din folkepension med to år.

For at få gevinsten skal du:

1. Arbejde mere end 30 timer om ugen det 1. og 2. år efter folkepensionsalderen. Du skal arbejde mindst 30 timer om ugen for at optjene ret til den skattefri seniorpræmie.
2. Have mulighed for at arbejde to år ekstra. Det vil sige, at din sundhed tillader det, og din arbejdsgiver siger ja til nedsat tid, eller du finder et andet job på færre timer.
3. Have en pensionsopsparing, som ikke er så stor, at du bliver modregnet for meget i dit folkepensionstillæg på grund af en stor ratepension og livrenteopsparinger. Du kan nemlig også blive modregnet i ventepræmien, hvis du samlet har for store udbetalinger fra din ratepension, livrente, ATP samt afkast på frie midler.

Modregning i pensionstillæg

For enlige folkepensionister i 2024 er grænserne for modregning i pensionstillægget:
• Fuldt pensionstillæg: Udbetalinger fra livrente, ratepension, tjenestemandspension, ATP samt afkast fra frie midler må ikke overstige 93.400 kroner om året.
• Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten over 93.400 kroner om året.
• Pensionstillægget bortfalder helt ved en indtægt over 404.700 kroner om året.

For pensionistpar i 2024 er grænserne:
• Fuldt pensionstillæg: Samlet indtægt må ikke overstige 187.100 kroner om året.
• Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten over 187.100 kroner om året.
• Pensionstillægget bortfalder helt ved en samlet indtægt over 494.800 kroner om året.

Indtægt fra arbejde bliver ikke modregnet i folkepensionen

Når du arbejder efter, du er nået din folkepensionsalder, bliver din arbejdsindtægt ikke modregnet i folkepensionen.

Du kan altså både få løn og folkepension og faktisk også starte udbetaling af din pensionsopsparing.
For nogle kan det dog bedst betale sig at udskyde udbetaling af folkepensionen, fordi de så optjener ret til et ventetillæg.

Ventetillæg eller folkepension?

Hvad der bedst kan betale sig for dig, afhænger af din løn og din pensionsopsparing. Derfor bør du få lavet en personlig beregning.

Et af elementerne i en beregning vil være, om du skal få din folkepension udbetalt, når du når folkepensionsalderen, eller om du i stedet skal udskyde den og dermed optjene en ventepræmie.

Ventepræmien kan udbetales som et livsvarigt tillæg, et ventetillæg over 10 år eller som en kombination af et engangsbeløb og en udbetaling over 10 år.

Her er 3 regneeksempler:

En 60-årig arbejder fuldtid fra 60-68 år og går på folkepension ved almindelig folkepensionstid. Det giver ingen seniorpræmie og ingen ventepræmie.

Men vil man gå ned i tid og fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan regnestykket se sådan ud:
En 60-årig går ned i tid og arbejder 80% fra 60-70 år og udsætter udbetaling af (opsætter) sin folkepension med to år. Det giver to års seniorpræmie (46.868 kroner i år 1 og 27.898 kroner i år 2) samt ventepræmie, som ekstra folkepensionsudbetaling efter en af de følgende tre modeller:

Model 1: Opsat med to år – livsvarig ventepræmie:

Skattefri seniorpræmie 74.766 kroner
Ventepræmie, hvis man bliver 90 år – 415.680 kroner før skat 
Ventepræmie, hvis man bliver 90 år – 278.506 kroner efter skat
Ventepræmie, hvis man bliver 85 år – 311.760 kroner før skat
Ventepræmie, hvis man bliver 85 år – 208.879 kroner efter skat
353.272 kroner ekstra (efter skat), hvis man bliver 90 år
283.645 kroner ekstra (efter skat), hvis man bliver 85 år

Model 2: Opsat med to år – ventepræmie udbetalt over 10 år:
Skattefri seniorpræmie 74.766 kroner
Ventepræmie – 381.480 kroner før skat
Ventepræmie – 255.592 kroner efter skat
330.358 kroner ekstra (efter skat), hvis man bliver 80 år

Model 3: Opsat med to år – ventepræmie udbetalt over 10 år plus engangsbetaling:
Skattefri seniorpræmie 74.766 kroner
Ventepræmie – 204.600 kroner før skat
Ventepræmie – 137.082 kroner efter skat
Engangstillæg – 160.656 kroner før skat
Engangstillæg – 107.640 efter skat
319.488 kroner ekstra (efter skat), hvis man bliver 80 år

Først publiceret: tirsdag 3. september 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. september 2024 kl. 09:18