Skal? Skal ikke? Hvis du fortsætter med at arbejde, efter du når pensionsalderen, kan du enten få udbetalt din pension eller udskyde udbetalingen.

Kan det betale sig for dig? Udskyd udbetaling af folkepension

Du kan søge om at udskyde din folkepension, hvis du arbejder mindst 750 timer om året. Til gengæld får du et ventetillæg oveni folkepensionen.

Senest opdateret: mandag 23. oktober 2023

Du optjener en venteprocent, som stiger i takt med periodens længde.

Ventetillægget bliver udbetalt oveni folkepensionen, når du vælger at få den udbetalt. 

Når du når din folkepensionsalder, kan du søge Udbetaling Danmark om at udskyde udbetaling af din folkepension. Du kan søge om folkepension og samtidigt søge om udskydelse på borger.dk.

For at optjene ventetillæg skal du have indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår. Det svarer til cirka 14 timer om ugen i gennemsnit.

Du kan højst optjene ventetillæg i 10 år.

Selv om du har startet udbetaling af folkepension, kan du fortryde og vælge at standse udbetalingen, hvis du i stedet ønsker at udskyde din pension mod at få et ventetillæg.

Udbetaling af ventetillæg

Hvis du ikke vælger, hvordan du vil have dit ventetillæg udbetalt, bliver det udbetalt som et livsvarigt tillæg til din folkepension.

Hvis du har optjent ventetillæg inden 1. juli 2018, vil den del altid blive udbetalt som et livsvarigt tillæg til din folkepension.

Ventetillæg, som er optjent efter 1. juli 2018, kan udbetales på tre forskellige måder. Du kan vælge mellem:

1. Livsvarigt ventetillæg til din folkepension
Det månedlige tillæg er beregnet ud fra din optjente venteprocent. Venteprocenten afhænger af, hvor mange måneder din folkepension har været udskudt.

2. 10-årigt forhøjet ventetillæg til din folkepension
Du kan få værdien af dit ventetillæg udbetalt som månedligt tillæg til din folkepension i 10 år. De 10 år starter, fra du får udbetalt din folkepension og bliver kun afbrudt, hvis du vælger at udskyde din folkepension igen.

Ventetillæg og venteprocent afhænger blandt andet af, hvor mange måneder din folkepension har været udskudt.

3. Engangstillæg for dit grundbeløb og 10-årigt forhøjet ventetillæg til dit pensionstillæg
Du kan få ventetillæg udbetalt som et engangstillæg, når du starter udbetalingen af din folkepension kombineret med et månedligt tillæg over 10 år.

Dit engangstillæg bliver beregnet ud fra satsen for grundbeløbet og det antal måneder, du har udskudt din folkepension efter den 1. juli 2018.

Dine og din eventuelle samlevers indkomster indkomster påvirker ikke størrelsen af dit engangstillæg.

Hvor meget kan der udbetales i ventetillæg?

Ventetillæggets størrelse afhænger af, hvor længe du udskyder din pensionsudbetaling og hvilken udbetalingsform du vælger.

Ventetillæg er skattepligtigt. Det udbetalte engangsbeløb beskattes, men indgår ikke ved beregning af eventuel topskat.

Eksempel på ventetillæg for en enlig med ret til fuld folkepension fra starten af 2023:

Ventetillæg

 

 

1

 

Livsvarigt månedligt ventetillæg

2

 

10-årigt månedligt ventetillæg

3

 

Engangsbeløb og 10-årigt månedligt ventetillæg

1 års udskudt

 

folkepension

 

829 kroner 1.590 kroner 80.328 kroner og
853 kroner
2 års udskudt

 

folkepension

 

1.732 kroner 3.179 kroner 160.656 kroner og
1.705 kroner
3 års udskudt

 

folkepension

 

2.722 kroner 4.812 kroner 240.984 kroner og
2.581 kroner
4 års udskudt

 

folkepension

 

3.807 kroner 6.538 kroner 321.312 kroner og
3.507 kroner
5 års udskudt

 

folkepension

5.007 kroner 8.250 kroner 401.640 kroner og
4.425 kroner

Du kan lave en vejledende beregning af dit ventetillæg på Borger.dk.

Kan det betale sig at udsætte udbetaling af folkepensionen?

Det kan være vanskeligt at regne ud, om du er bedst tjent med at få udbetalt din folkepension frem for at udskyde den. Du kan vælge at arbejde og få udbetalt din folkepension, mens du arbejder.

Lønindtægt bliver ikke længere modregnet i folkepensionen. 1. januar 2024 træder en ny lov i kraft, som gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Med den er det slut med modregning af løn i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. 
I praksis bliver du stadig modregnet i 2023, men du får efterreguleret folkepensionen i starten af 2024.

Sådan sker modregningen nu:

Men du får gradvist reduceret folkepensionens grundbeløb, hvis du har en løn på over Fra 1. januar 2024 påvirker folkepensionisters arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) ikke længere beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det betyder, at der ikke længere er et loft for, hvor meget folkepensionister må tjene ved siden af deres folkepension., ligesom pensionstillæg også nedsættes eller bortfalder. Tjener du mere end , får du ikke noget grundbeløb.

Som udgangspunkt kan det betale sig at udskyde udbetalingen, hvis du har en arbejdsindtægt over grundbeløbets grænse for modregning, som er Fra 1. januar 2024 påvirker folkepensionisters arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) ikke længere beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det betyder, at der ikke længere er et loft for, hvor meget folkepensionister må tjene ved siden af deres folkepension..

Det kan også kun betale sig, hvis du regner med at blive lige så gammel eller ældre end gennemsnitslevealderen. Er det ikke tilfældet, kan det være bedre at få pensionen udbetalt, selvom du bliver modregnet.

Ventetillægget ophører sammen med pensionen ved din død, og der bliver ikke betalt noget til dine efterladte.

Du optjener også en seniorpræmie

Når du fortsætter med at arbejde, efter du er nået folkepensionsalderen, kan du optjene en skattefri seniorpræmie.

Se om du kan få seniorpræmien her.

Spørg socialrådgiveren om opsat pension og ventetillæg

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om opsat pension, tillæg og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

 

 

Først publiceret: tirsdag 7. januar 2020
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. oktober 2023 kl. 16:41

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.