Mette F.: Ingen har vel regnet med at pensionsalderen skal fortsætte med at stige til solen brænder ud

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil genforhandle den såkaldte Velfærdsaftale fra 2006, der har betydet, at pensionsalderen stiger i takt med danskernes gennemsnitlige levealder.

Det meldte hun ud i august i et interview i Berlingske, der siden har sat danskernes folkepensionsalder øverst på den politiske dagsorden.

Mette Frederiksen siger, at hun ønsker at stigningen i pensionsalderen skal gøres mere “lempelig og retfærdig”. Hvordan det helt konkret skal se ud, har hun ikke et konkret forslag til på nuværende tidspunkt.

Samtidig lyder det fra statsministeren, at Socialdemokratiet stemmer for at øge pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040. Men at det bliver sidste gang, at partiet stemmer for at hæve pensionsalderen efter den nuværende aftale.

I et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev uddyber Mette Frederiksen, hvilke tanker hun gør sig om folkepensionsalderen – og årsagerne til, at det nu skal til diskussion. 

Nu tager vi en time-out

Du har meldt ud, at næste år der det sidste gang, at Socialdemokratiet stemmer for forhøjelsen af folkepensionen efter de nuværende regler. Hvorfor er det, du melder det ud?

Jeg kan grundlæggende godt lide den mekanisme, der er i Velfærdsaftalen: Vi lever længere; det er godt. Derfor må vi også blive længere tid på arbejdsmarkedet. Den ide er sådan set god nok. Men de politikere – som lavede aftalen tilbage i 2006 – forholdt sig jo aldrig til, at på et eller tidspunkt kan man ikke bare blive ved med at forlænge folkepensionen med et år ad gangen.

Og jeg synes, at tiden er den rette nu, når vi runder en folkepensionsalder på 70 år. Så tager vi en time-out og siger: OK, hvad er så det rigtige herfra. Det har vi så ikke lagt os fast på endnu. Men det er det, der er bevæggrunden.

Har du gjort dig nogle tanker om, hvad der kan være den maksimale alder for at gå på folkepension?

Regeringen har ikke lagt sig fast på en endelig model. Vi synes, at det er rigtigt at sige, både til danskerne – men også til forligskredsen – at vi næste år stemmer for en stigning til de 70 år, men så er det også sidste gang. Og det selvfølgelig for at anmelde, at vi i forligskredsen omkring Velfærdsaftalen må have en fornyet drøftelse af, hvordan ser vi det i fremtiden – og det er jo om mange år frem i tiden, det vi taler om. Skal vi have en anden type indeksering i stigningstakten for folkepensionsalderen? Det må vi diskutere med hinanden.

Det skal vi kigge ind i

Forestiller du dig, at der skal nedsættes en ny kommission, der skal lægge op til de debatter og diskussioner?

For det første er jeg glad for, at vi diskuterer pensionsalder igen, og det er selvfølgelig en del af bevæggrunden; at få startet debatten både på Christiansborg og hos danskerne. Den debat lever nu. Det var ligesom første skridt. Så skal vi selvfølgelig i regeringen lægge os fast på en proces herfra – det har vi ikke gjort endnu. Men det kommer vi til at melde ud.

Og så håber jeg, at de partier i Folketinget, der var med i Velfærdsaftalen, vil være med til at se på det her i god tid inden 2030, så vi får truffet de rigtige beslutninger.

Men er der behov for nyt datagrundlag, nye undersøgelser?

Der er i hvertfald nogle ændringer på vores arbejdsmarked lige nu; der er ændringer på demografi, fordi der desværre bliver født færre børn end forventet. Man kan sige, at den del af arbejdsmarkedet, der rekrutterer udenlandsk arbejdskraft har også forandret sig ganske meget over de senere år. Så der er nogle ændringer og der er nogle bevægelser, som det vil være godt at kigge ind i, og det er det vi gør i regeringen lige nu; altså får et opdateret talmateriale at stå på.

Ikke fortsætte til solen brænder ud

Kan du forstå, at der blandt politikere og danskere kan være usikkerhed om, hvad der kommer til at ske – hvad det ender med?

Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke se, at det er vores melding, der skaber usikkerhed. For hånden på hjertet: Hvor mange på Christiansborg havde regnet med, at stigningen i folkepensionsalderen vil fortsætte med at stige, til solen brændte ud? Det tror jeg egentlig ikke, at der er nogen, der har. Jeg kan se, at der er nogle arbejdsgiverorganisationer, der signalerer, at det havde de forestillet sig – men det tror jeg ikke, at der er ret mange danskere, der havde.

Der er simpelthen et element af sund fornuft i det. Selvfølgelig er der en øvre grænse for, hvor langt alle kan blive ved med at arbejde. Og jeg siger alle, fordi når vi kigger på tallene i dag, kan vi jo se, at der er flere seniorer, end der plejer, der faktisk arbejder – og det er kun positivt. Jeg elsker at komme ud på arbejdspladser, hvor seniorer fortsætter med at arbejder, fordi de har lyst til det, og fordi de ved, at de har noget værdifuldt at bidrage med. Men der jo forskel på det og så en regel om folkepension, der jo gælder for alle.

Så snakken om en pensionsalder på 77 og 78 år, det er urealistisk at forestille sig?

I hvert fald med det vi kender i dag, med det arbejdsliv mange danskere stadigvæk har. Der er jo en øvre grænse – og hvor den præcis er, må vi jo diskutere.

Arbejdsgivere gør sig umage

Hvor stor betydning har det for diskussionen, at der i dag er et fleksibelt arbejdsmarked, hvor folk jo trækker sig både og før og efter den fastsatte folkepensionsalder?

Heldigvis er vi forskellige. Vores arbejdsliv er forskelligt. Det interessante bliver jo at se de bevægelser, der er lige nu med stadig flere seniorer i job; hvor meget af det også skyldes den aktuelle situation på arbejdsmarkedet.

Jeg har i hvert fald en ”begrundet mistanke” på baggrund af samtaler med mange efterhånden, at når det går så godt, som det gør i økonomien – og beskæftigelsen er tårnhøj og arbejdsløsheden er lav – så tror jeg, at der er nogle arbejdsgivere, der gør sig ekstra meget umage for at holde på deres medarbejdere. Og det kan jo være alt fra at sige ”OK, når du har nået folkepensionsalderen, kan du gå ned på 2 eller 3  arbejdsdage om ugen, eller du kan have nogle sammenhængende perioder, hvor du ikke arbejder”, eller hvad folk nu finder på.

Og så er der jo teknikken i det her, efter at vi har fjernet modregningsreglerne. Det kan man jo se med det samme, at det har en betydning for at flere seniorer arbejder.

Folkepension som nøgle til frihed

Men tror du, at folkepensionsalderen får en anden betydning fremadrettet – en pæl man kan nå, men folk rent faktisk gør alt mulig andet?

De mennesker, jeg har mødt på min vej, der siger, at penge ikke betyder noget, er stort set udelukkende de mennesker, der har masser af penge. Hvis man ikke har ret mange penge, så betyder hver krone rigtig meget. Jeg tror, at det er på samme måde med folkepensionsalderen; at dem, der har godt helbred, har haft et godt arbejdsliv – de kan være mindre optaget af, hvor pensionsalderen ligger, end dem, der har de hårdeste arbejdsliv og det dårligste helbred. Der bliver folkepensionen en nøgle for mange mennesker til noget frihed.

Og netop mennesker der er nedslidte, folk der har behov for tidlig tilbagetrækning – hvor meget skal det tænkes ind i de her forhandlinger om folkepensionsalderen?

For mig står Arnepensionen i sin egen ret, og jeg skal ikke lægge skjul på, at det er noget jeg er allermest stolt over at have fået gennemført. Men den skal vi selvfølgelig også være villig til at se på, om den kan se anderledes ud. Det har vi forsøgt i den her valgperiode, men det var der ikke stemning for.

Alting hænger jo sammen, men jeg mener jo godt, at man kan diskutere folkepension uden at diskutere alt mulig andet, lyder det fra Mette Frederiksen.

Hvad mener du?

Hvad er din holdning til, at Mette Frederiksen har lagt op til en revision af Velfærdsaftalen og den automatiske stigning i folkepensionsalderen?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 10. september 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 12. september 2024 kl. 21:38