Appen udsender denne besked, når man har modtaget indhold fra en svindler. Foto: Skjoldet.dk

DTU-studerende udvikler gratis app mod svindel på nettet

Da en bekendt blev snydt for 20.000 kroner af en svindler på nettet, fik de to studerende ideen til en app, der advarer, når man er ved at falde i svindlernes fælde. Læs guiden til, hvordan du får appen.

Senest opdateret: Friday 27. September 2024

Falske mails og beskeder.

Svindlerne bliver stadig bedre og bedre i deres forsøg på at indfange os.

Og netop det vil to studerende fra Danmarks Tekniske Universitet gøre op med.

Natasha Hougaard og Magnus Stjernborg Koch har derfor udviklet en gratis app, som sender en notifikation, når man blandt andet modtager falske links og mails.

For via kunstig intelligens opfanger appen det falske indhold og slår derefter alarm.  

I nederst i artiklen ser du, hvordan du downlader appen. 

Appen beskytter mod:

  • phishing gennem mail, sms og andre links
  • falske webshops som ikke leverer varen
  • falske konkurrencer på nettet
  • falske annoncer der leder til dårlige hjemmesider
  • mod falske porto links

Se appen i aktion herunder:

Video: Skjoldet.dk

Begyndte med en falsk mail fra Brobizz

Ideen til appen tog form hos Natasha Hougaard og Magnus Stjernborg Koch, da en bekendt blev offer for svindel.

”For nogle måneder siden skulle en ven af vores familie på køreferie og modtog en mail, der tilsyneladende var fra “Brobizz,” fortæller de to studerende til Faglige Seniorer.

Mailen var meget vellignende og hævdede, at der var behov for at opdatere betalingsoplysninger ved brug af et link.

“I feriestressen gav de deres nye kortoplysninger og bekræftede deres identitet ved at swipe på MitID, uden at opdage, at hjemmesiden var falsk. Desværre blev de snydt for 20.000 kroner. Penge, som de aldrig fik tilbage.”

“Derudover har vi selv oplevet falske webshops og portolinks fra folk på DBA. Disse oplevelser var dråben og gjorde det klart for os, hvor sårbare mange er på nettet og at vi er nødt til at løse det her problem,” siger Magnus Stjernborg Koch og Natasha Hougaard.

Der var kun dyre løsninger

De to studerende satte sig derfor for at finde ud af, om der var løsninger til problemet med svindel og phishing angreb.

Men de løsninger, som fandtes, var dyre og rette mod virksomheder.

“Ved at bruge kunstig intelligens og sikkerheds algoritmer kommer vores app med en notifikation med det samme, når man besøger farlige og falske websteder, selvom det ikke er et kendt svindelnummer” siger de to grundlæggere af appen.

“Det unikke ved Skjoldet-appen er, hvor proaktivt den beskytter dig, da det kommer med notifikationer i realtid direkte på webstedet. I modsætning til andre løsninger behøver man ikke selv at være på vagt – appen gør arbejdet for én.”

Guide til at downloade appen på den mobil eller computer

Iphone: Du kan downlade appen til din mobil her.

Nedeunder ser du guiden til at downloade appen til en Iphone.

Android: For at bruge Skjold-appen på en Android-mobil skal du benytte Firefox. Du downloader appen til din Android-mobil her.

Chrome på computer

Appen kan også bruges til Google Chrome. Det bliver gjort her.

Herunder følger en guide til at downloade Skjold-appen til Google Chrome:

Del med andre

Du kan dele nyheden om appen mod svindel på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: Tuesday 17. September 2024
Artiklen er sidst opdateret Friday 27. September 2024 kl. 08:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.