Stoler du på ansigtet og stemmen? Så er du klar til at blive bedraget

Du ville måske aldrig sende din opsparing til en fremmed, der lovede at gøre dig rig. Men hvad nu, hvis anbefalingen kommer fra en person, du kender fra fjernsynet, og bliver præsenteret i noget, der ligner et rigtigt nyhedsindslag?

Eller hvis stemmen i telefonen lyder som dit barnebarn, der er kommet galt af sted og beder dig om hjælp?

Det er netop din tillid, svindlerne forsøger at udnytte. Med kunstig intelligens kan de få mennesker til at se ud og lyde, som om de siger noget, de aldrig har sagt. Derfor kan du blive snydt, selv om du synes, at du både kan genkende ansigtet og høre, hvem der taler.

Teknikken kaldes deepfake. Her er tre situationer, hvor du skal være opmærksom – og hvad du selv kan gøre.

Vil en kendt hjælpe dig med at tjene penge?

Du ser en video på Facebook, hvor en kendt erhvervsperson tilsyneladende fortæller om en investering med store gevinster. Videoen kan ligne et interview fra en tv-station, og måske bliver du sendt videre til en artikel, som også ser troværdig ud.

Men både anbefalingen og artiklen kan være falske. Nationalbanken advarer eksempelvis om annoncer og artikler, der misbruger bankens direktører, blandt andet med AI-fremstillede billeder og videoer.

Udfylder du en formular, kan du bagefter blive ringet op af en “rådgiver”, der vil hjælpe dig med at investere. Finans Danmark beskriver, hvordan ofre efter den første indbetaling bliver presset til at sende flere penge og i nogle tilfælde instrueret i at lyve for banken om, hvad pengene skal bruges til.

Før du skriver dit telefonnummer eller overfører penge, så undersøg anbefalingen gennem en anden kanal. Gå selv ind på mediets eller virksomhedens officielle hjemmeside og se, om historien findes der. Tal også med din egen bank, hvis du overvejer investeringen.

Bliver du lovet en hurtig gevinst?

Du ser en video, hvor en kendt person tilsyneladende fortæller, at du nemt kan vinde penge. Du skal måske bare klikke på et link, oprette dig eller indbetale et mindre beløb for at få chancen. Det kendte ansigt skal få dig til at stole på løftet og tage det første skridt, før du når at undersøge, hvem der står bag.

Men personen kan være efterlignet med kunstig intelligens, og løftet om gevinst kan være lokkemad.

Undersøg afsenderen ad en anden vej, før du tilmelder dig, betaler eller udleverer oplysninger. At en kendt person tilsyneladende har vundet eller anbefaler tilbuddet, er ikke dokumentation for, at du selv kan få penge ud af det.

Lover en læge at fjerne din sygdom?

Har du smerter eller en kronisk sygdom, kan et løfte om en nem behandling være svært at overse. Især hvis det tilsyneladende kommer fra en læge, du kender og har tillid til.

Men også lægers ansigter og stemmer kan efterlignes. En overbevisende video er derfor ikke dokumentation for, at personen anbefaler produktet, eller at behandlingen virker.

Lad være med at købe alene på baggrund af videoen. Spørg din læge eller på apoteket, om produktet og løfterne holder, og ændr ikke din medicin, fordi nogen i en annonce siger, at du kan undvære den.

Ringer dit “barnebarn” og mangler penge?

Når en, du holder af, er i problemer, vil du gerne hjælpe. Det ved svindlerne, som kan forsøge at efterligne stemmen fra dit barn eller barnebarn og fortælle, at der er sket en ulykke, eller at personen akut mangler penge.

Den amerikanske forbrugermyndighed FTC advarer om, at korte lydoptagelser, eksempelvis fra sociale medier, kan bruges til at skabe en efterligning af et familiemedlems stemme. Du kan derfor ikke nøjes med at tænke, at det lyder rigtigt.

Afslut samtalen og ring selv til det nummer, du allerede har gemt til personen. Hvis du ikke får svar, så kontakt andre i familien eller en ven, der kan hjælpe med at undersøge historien. Vent med at sende penge, til du har fået situationen bekræftet.

Politiet anbefaler desuden, at du aftaler et hemmeligt kodeord med familien. Det kan give en ekstra kontrol, hvis nogen uventet ringer og beder om hjælp, men bør ikke erstatte, at du ringer tilbage.

Hvad skal få dig til at stoppe op?

Vær særlig opmærksom, hvis du bliver bedt om at handle straks, holde samtalen hemmelig eller sende penge, før du har talt med andre. Presset kan gøre det svært at tænke sig om, især når du bliver bange for et familiemedlem eller bekymret for din opsparing.

Du behøver ikke afgøre, om stemmen er lavet med kunstig intelligens. Du kan afslutte samtalen og kontrollere historien, uanset hvor overbevisende personen lyder.

Det samme gælder videoer. Mærkelige mundbevægelser og unaturlig lyd kan være tegn på manipulation, men en video er ikke nødvendigvis ægte, bare fordi du ikke kan finde fejl.

Hvis du allerede har sendt penge

Kontakt straks din bank og fortæl, hvad der er sket. Bed banken undersøge, om overførslen kan standses, og fortæl også, hvis du har udleveret kortoplysninger, koder eller godkendt noget med MitID.

Gem beskeder, links, kvitteringer og andre oplysninger om forløbet, og anmeld bedrageriet til politiet. Du kan få vejledning om digital svindel hos Cyberhotlinen på 33 37 00 37.

Husk disse fem råd

• Ring selv tilbage til familiens kendte numre, før du sender penge.
• Tal med andre, hvis nogen presser dig eller kræver hemmeligholdelse.
• Undersøg anbefalinger på officielle hjemmesider, som du selv finder.
• Spørg lægen eller apoteket, før du køber en påstået mirakelkur.
• Del aldrig MitID-koder, adgangskoder eller kortoplysninger med nogen, der kontakter dig.

Kilder: Politiet: Undgå at blive svindlet med kunstig intelligens, Nationalbanken: Falske annoncer og artikler, Finans Danmark: Investeringssvindel, FTC: Svindlere bruger AI til falske nødsituationer i familien og Sikkerdigital: Cyberhotlinen.

Først publiceret: torsdag 15. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 15. oktober 2026 kl. 15:18