Tre erhvervsfolk i forretningstøj står foran det danske flag og finansielle grafer. Tekst: Investér i dette unikke projekt: 1.600 kr. og Få en garanteret indtægt på: 300.000 KR.

Svindlere misbruger statsminister Mette Frederiksen og de to prominente erhvervsfolk Jørgen Mads Clausen og Lars Seier Christensen i Facebook-annonce, der lover stort afkast for en lille investering,

Statsminister Mette Frederiksen og kendte erhvervsfolk misbruges i Facebook-svindel

Statsministeren og prominente erhvervsfolk misbruges i en svindel-annonce på Facebook, hvor de tilsyneladende anbefaler et investeringsprojekt, der lokker med store gevinster og et startindskud på 1.600 kroner.

Senest opdateret: onsdag 4. februar 2026

Statsminister Mette Frederiksen og erhvervsfolkene Jørgen Mads Clausen og Lars Seier Christensen misbruges lige nu i en konkret investeringssvindel, der spredes via en betalt annonce på Facebook.

Annoncen kommer frem i feedet på det sociale medie som et opslag fra siden “Danmark i Dag” og er markeret som sponsoreret med et billede af blandt andet en kop kaffe på et bord.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sådan ser svindel-annoncen ud i feedet på Facebook

En hvid kaffekop fyldt med sort kaffe står på et træbord, omgivet af spredte kaffebønner, en metalske og en beige serviet - perfekt til erhvervsfolk, der snakker sammen eller diskuterer det seneste om Mette Frederiksen.

Teksten opfordrer brugeren til at skynde sig at tilmelde sig, fordi der kun er få dage tilbage.

Klikker man på annoncen, kommer brugeren ind på en side, der giver sig ud for at være en artikel fra dagbladet Politikenlink til siden her.

Siden efterligner avisens design med rubrik, underrubrik, byline og journalistnavn. Artiklen er dog falsk og har ingen forbindelse til Politiken.

Tjener op til 300.000 kroner

Den falske artikel handler om et påstået investeringsprojekt med navnet “Quantum AI”.

Ifølge siden kan alle danskere tjene op til 300.000 kroner om måneden med et minimumsindskud på 1.600 kroner. Projektet beskrives som fuldautomatisk, risikofrit og baseret på avanceret kunstig intelligens og garanteret af den danske stat.

I artiklen fremstilles statsministeren og de to erhvervsfolk som personer, der bakker op om projektet. Der indsættes fotos af dem, der giver indtryk af, at de anbefaler investeringen.

Ingen af dem har dog nogen relation til projektet.

Falsk video med Jørgen Mads Clausen

I forbindelse med svindlen er der i den falske artikel AI-genereret video, hvor det ser ud som om erhvervsmanden, den tidligere Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen selv opfordrer danskerne til at investere i “Quantum AI”.

Videoen er falsk. Den er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens, som efterligner både hans udseende og stemme. Jørgen Mads Clausen har ikke medvirket i videoen og har ikke anbefalet projektet.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Se den falske video med Jørgen Mads Clausen her

Liste med danskere der har tjent kassen

Den falske Politiken-side indeholder desuden påstande om statslig licens, garanti og skattefri indkomst.

Det hævdes blandt andet, at indskuddene er dækket, og at pengene kan hæves når som helst.

Der vises lister med (falske) navngivne personer og præcise beløb, som angiveligt er tjent på kort tid, samt en beregner, der lover meget store afkast allerede efter få dage. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Et vandret søjlediagram viser de 10 bedste deltagere og deres indtjening (i danske kroner) inden for 90 dage efter registreringen, med erhvervsfolk med navne, små profilbilleder og blå statuslinjer, der viser beløbene.

Bliver efterfølgende kontaktet

Når man udfylder tilmeldingsformularen på siden, bliver man kontaktet telefonisk af en person, der præsenterer sig som rådgiver. Rådgiveren hjælper med at få overført det første beløb på 1.600 kroner.

Herefter opfordres man til at indsætte flere penge.

Pengene man har investeret ser man aldrig. Og det påståede afkast, man skulle opnår ved investeringen, ser man heller aldrig.

Brian fra SeniorTryg: Lad dig ikke lokke

Siden, annoncen, videoen og investeringsprojektet hænger sammen som led i den samme svindel. Politiken, statsministeren og de navngivne erhvervsfolk har ingen forbindelse til indholdet, og deres navne og billeder er brugt uden samtykke.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Brian fra SeniorTryg advarer kraftigt mod, at man lader sig lokke og smider penge i investeringsprojektet.

“Det er – som artiklen her anskueliggør – svindel fra ende til anden. Man skal ikke lade sig lokke af kendte navne, der bliver brugt for at skabe tillid. Man skal heller ikke lade sig overbevise af videooptagelser, der kan virke troværdige og med en kendt person. I dag kan disse videoer virke ægte, men er genereret med hjælp af kunstig intelligens. Mit råd er: Smid aldrig penge i noget, som du ikke har din bankrådgivers eller finansrådgivers godkendelse til. Lad helt vær,” lyder rådet.

Den falske annonce er på Facebook, der tjener penge på, at svindlere bruger mediet.

“Facebook er ikke afsender af svindlen, men platformen er den kanal, der bringer den direkte ind i danskernes nyhedsfeed. Facebook har en annoncekontrol, og derfor er det et problem, at denne type svindel alligevel bliver godkendt og vist som sponsoreret indhold,” siger Brian fra SeniorTryg.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælpe med at gøre andre opmærksom på svindlen ved at dele artiklen på faglige Seniorers Facebook-side.

Investeringssvindel: Sådan mister du pengene

Investeringssvindel er bedrageri, hvor svindlere udgiver sig for at tilbyde en ægte investering, men i virkeligheden har til formål at få dig til at overføre penge, som du ikke får tilbage.

Helt konkret foregår investeringssvindel sådan:

Svindleren præsenterer et projekt for eksempel via Facebook, der lyder professionelt og troværdigt – ofte med flotte hjemmesider, grafer, “kundehistorier” og tekniske forklaringer. Der loves høje og hurtige gevinster, ofte med lav eller ingen risiko. Det kan være aktier, kryptovaluta, AI-handel, ejendomme eller særlige “unikke muligheder”.

For at skabe tillid bruges typisk:
* kendte personer eller virksomheder (uden deres viden)
* falske avisartikler eller interviews
* påstande om licenser, statslig godkendelse eller garanti
* personlige “rådgivere”, der ringer og hjælper dig i gang

Når du indsætter penge, kan det i starten se ud som om, investeringen vokser. Tallene vises på en konto eller platform, som svindlerne selv kontrollerer.

Men gevinsterne er fiktive. Når du forsøger at hæve pengene, opstår der problemer, nye gebyrer eller kontakten forsvinder helt.

Først publiceret: onsdag 28. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 4. februar 2026 kl. 11:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • This field is hidden when viewing the form