Det kan være svært at håndtere vrede, men nu har japanske forskere fundet en mulig løsning.

Er du vred? Simpel metode kan hjælpe

Senest opdateret: mandag 7. oktober 2024

Vi har nok alle på et eller andet tidspunkt i vores liv følt vrede, der kan være svær at kontrollere, fordi vi har haft en negativ oplevelse.

En japansk forskergruppe har dykket dybere ned i emnet og fundet frem til en mulig løsning, som kan bidrage til at reducere vreden på.

Ved at skrive dine følelser ned på papir og derefter destruere det, kan du næsten fjerne din vrede, påstår professor Nobuyuki Kawai og hans team ved Nagoya Universitet.

Fra vrede til lettelse

I en undersøgelse blev deltagerne bedt om at skrive deres reaktioner på kritik, der var tænkt til at provokere dem.

En gruppe smed deres notater væk eller destruerede dem, mens en anden gruppe beholdt deres papirer.

Resultaterne var klare: De deltagere, som skaffede sig af med deres papirer, oplevede et væsentligt større fald i deres vrede end dem, der beholdt dem.

Dette viser, hvordan en enkel handling som at destruere et fysisk objekt kan hjælpe med at kontrollere følelser.

Japansk tradition

Professor Kawai ser især denne teknik blive brugt i stressende situationer på arbejdspladsen, hvor man kan skrive årsagen til sin vrede ned og smide papiret væk for at opnå lettelse.

Den nye opdagelse trækker også tråde til den japanske kulturelle tradition “hakidashisara”, som er en årlig festival, hvor folk smadrer små tallerkener for at slippe af med deres vrede – et ritual, der også synes at give følelsen af forløsning.

Først publiceret: mandag 7. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 7. oktober 2024 kl. 13:31

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.