Gode sikkerhedsforanstaltninger i hjemmet, såsom skridsikre måtter og ordentlig belysning, kan hjælpe med at forebygge faldulykker i hverdagen.

Undgå faldulykker: Gør dit hjem mere sikkert med disse tips

Med små ændringer kan du skabe et tryggere hjem. Få alle rådene i guiden herunder.

Senest opdateret: tirsdag 15. oktober 2024

Hvert år er der en del seniorer får skader efter fald.

Og ofte sker det derhjemme.

Derfor får du her en guide, som peger på, hvad du kan gøre for at forebygge faldet.

Dette rum er særlig vigtigt

Først og fremmest bør du gennemgå dit hjem for potentielle risikoområder.

Trapper, badeværelser og køkkener er steder, hvor mange uheld sker.

I badeværelset er risikoen for fald særlig stor på grund af de glatte og våde overflader.

Du kan overveje at bruge skridsikre måtter, for det er en nem og effektiv måde at mindske risikoen for at glide.

Desuden er det en god idé at installere håndtag ved toilettet og i badet, så du altid har noget at holde fast i, når du rejser dig eller bevæger dig rundt.

Hvis du har svært ved at stå længe i brusebadet, kan en brusebænk være en god investering.

Kombineret med en håndbruser kan du sidde ned og vaske dig uden at miste balancen.

Glem ikke belysningen

En anden grund til at falde er, at man ikke kan se, hvor man går. Derfor er ordentlig belysning essentiel for at mindske risikoen for fald, både om dagen og natten.

  • Kraftige lyskilder i alle rum: Sørg for, at dine rum er oplyste med kraftige lyskilder, der dækker hele området. Svage lamper kan gøre det svært at orientere sig, især hvis synet ikke er, hvad det har været.
  • Natlys: Placér små natlys i soveværelset, badeværelset og gangen, så du ikke skal famle i mørket, hvis du skal op om natten. Det kan være batteridrevne lys, der tænder ved bevægelse, eller diskrete stikkontaktlys, der konstant er tændt.

Gør trappen mere sikker

Trapper i hjemmet er ofte en stor faldrisiko, især hvis de er glatte eller dårligt oplyste. For at undgå ulykker bør du sikre, at dine trapper er stabile og nemme at gå på.

  • Skridsikre belægninger: Sørg for at tilføje skridsikre belægninger eller tæpper på trinene. Hvis du bruger tæpper, skal de være fastmonteret, så de ikke glider. 
  • God belysning: Installer klart lys over og langs trappen, så alle trin er synlige, også om aftenen.
  • Stabile gelændere: Hav solide gelændere på begge sider af trappen, så du altid har noget at holde fast i, uanset hvilken hånd du bruger.

Først publiceret: tirsdag 8. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 15. oktober 2024 kl. 11:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.