Nu kan du lave din ønskeseddel i MobilePay
MobilePay-brugere kan nu oprette og dele ønskelister direkte i appen.
Senest opdateret: torsdag 7. november 2024
Den nye funktion giver danskerne en smart måde at holde styr på julegaveønskerne.
Når du deler din ønskeseddel med venner og familie, kan de reservere ønsker, så man ikke får den samme gave to gange.
Ønskelisten findes under fanen ’Mig’ i MobilePay og kan også deles med venner og familie på tværs af grænserne i Danmark og Finland, samt via søsterappen Vipps i Norge og Sverige.
Hvis man er flere, der går sammen om en gave, kan man endda splitte betalingen direkte i MobilePay.
Man kan selvfølgelig ikke selv se, hvad man får til jul.
Det kan være nødvendigt med en opdatering
“Med ønskeliste-funktionen gør vi det nemmere for brugerne at få deres juleønsker opfyldt – og at opfylde andres ønsker. Nu kan du både dele og betale for gaverne uden at bruge flere forskellige apps,” siger Anette Bøje, landechef for MobilePay i Danmark.
Det koster ikke noget at bruge funktionen og alle med MobilePay-appen vil kunne bruge funktionen med det samme.
Funktionen aktiveres for alle brugere i Danmark, Norge, Sverige og Finland i dag og dukker herefter op i brugernes MobilePay, hvor den altid kan findes under ”Mig”.
Det kan være nødvendigt at opdatere appen for at få funktionen frem.
Vil du oprette og dele din ønskeseddel i Mobilepay-appen?
Først publiceret: onsdag 6. november 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 7. november 2024 kl. 22:15