Kaffepriserne er så høje på grund af problemer i de to lande, der står for størstedelen af verdens kaffeproduktion.

Derfor har kaffeprisen nået sit højeste niveau i 47 år

Kaffepriserne er rekordhøje siden 1977 på grund af tørke i Brasilien og klimaproblemer i Vietnam. Prisfald forventes tidligst efter næste høst i det nye år.

Senest opdateret: mandag 2. december 2024

Hvis du også synes, at prisen på kaffen er ganske høj, så er du ikke den eneste.

For kaffebønnerne har ikke været så dyr siden 1977, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge DR Nyheder. 

I New York blev prisen på et halvt kilo Arabica-bønner opgjort til omkring 23 kroner.

AFP rapporterer, at den største årsag til den høje pris er en omfattende tørke i Brasilien i år.

For tørken har skabt usikkerhed om fremtidige kaffeleverancer.

Skyldes også problemer i et andet land

Det er faktisk lidt paradoksalt, at bønnerne fra Brasilien er blevet så dyre. 

I oktober oplevede landet, som er verdens største producent af kaffe, kraftige regnskyl, der sikrede en stor del af årets høst.

Men det har tilsyneladende ikke været nok til at holde prisen nede.

Det er ikke kun i Brasilien at årsagen til den dyre kaffe skal findes.

For i Vietnam er der også bekymringer omkring kaffebønnerne.

Her bliver en anden bønnesort produceret.

Områderne, hvor Vietnams kaffebønner dyrkes, blev først ramt af tørke under vækstsæsonen, og senere kom der kraftig regn ved starten af høsten, skriver Global Coffie Report.

Måske billigere kaffe efter dette

Vietnam og Brasilien er de to største globale kaffeavlere, hvor Brasilien hovedsageligt eksporterer Arabica, og Vietnam er førende på markedet for den billigere Robusta-bønne.

Ifølge Global Coffie Report må verdens forbrugere af kaffe vente til den næste afgrøde høstes i begyndelsen af maj, for at finde ud af om prisen på bønnerne falder.

Først publiceret: mandag 2. december 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 2. december 2024 kl. 12:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.