Fra 2023 har pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber også skullet betale et såkaldt samfundsbidrag. Det er med til at finansiere Arne-pensionen.

Skat på banker og forsikringsselskaber med til at betale for Arne-pension

Der er opkrævet 100 milliarder kroner i selskabsskat. De finansielle selskaber har igennem et såkaldt samfundsbidrag bidraget med 2,7 mia. kroner til Arne-pensionen. Se hvilke selskaber der betaler mest i skat.

Senest opdateret: torsdag 30. januar 2025

Det går godt for danske virksomheder. Det smitter af på statens indtægt fra selskabsskat, der for 2023 er det næsthøjeste beløb nogensinde: 100 milliarder kroner.

Helt præcist angav de cirka 94.000 danske selskaber og koncerner 101.700.000.000 kroner i samlet selskabsskat for indkomståret 2023, viser en opgørelse fra Skatteministeriet.

De mange penge glæder skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Han som mener, at det høje beløb er et udtryk for, at det går godt i Danmark og dansk økonomi på trods af de seneste år med krig i Europa, høj inflation og stigende energipriser.

”De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 milliarder kroner er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid,” siger Rasmus Stoklund.

I Danmark skal selskaber og koncerner betale 22 procent i selskabsskat af deres skattepligtige indkomst.

De betaler næsten 3 milliarderne til Arne

Fra 2023 har visse finansielle selskaber – for eksempel pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber – også skullet betale et såkaldt samfundsbidrag.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Samfundsbidraget indgår som finansiering i “Aftale om en ny ret til tidlig pension” – også kendt som Arne-pensionen.

Så i stedet for at skulle betale 22 procent i selskabsskat, som andre selskaber skal, betaler disse selskaber 25,2 procent i selskabsskat i 2023. Stigende til 26 procent fra og med 2024.

Det har medvirket til at øge det samlede beløb fra selskabsskatten med 2,7 milliarder kroner, oplyser Skatteministeriet.

De 10 største betaler over en tredjedel

Oversigten over selskaberne viser også, at der er stor forskel på, hvor meget selskaber og koncerner betaler i selskabsskat.

I 2023 stod de 10 største betalere for 36 procent af det samlede provenu.

Ser man på de 100 største betalere, har de tilsammen bidraget til over halvdelen af den samlede selskabsskat i 2023.

Top 5 De betaler mest 

Disse 5 selskaber betaler mest i selskabsskat (2023), opgjort i milliarder kroner.

1 Novo Holding 15,3
2 Danske Bank 4,6
3 KIRKBI (Lego) 3,8
4 Forenet Kredit 3,2
5 Nordea Danmark 2,8

Se hvilke 100 selskaber der betaler mest i selskabsskat (pdf)

Først publiceret: torsdag 30. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 30. januar 2025 kl. 15:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.