Snydt på nettet for under 1.000 kroner? Skam dig ikke – gør dette
Danske forbrugere bebrejder sig selv, når de bliver snydt på nettet og undlader at klage. "Skam dig ikke - anmeld", lyder det fra forbrugerorganisation.
Senest opdateret: torsdag 17. april 2025
Faldt du for et godt tilbud i en Facebook-annonce for en butik. der er ved at lukke? Eller var tasken fra den italienske webbutik så godt et køb, at du ikke kunne lade være?
Og stod du bagefter og sagde til dig selv: ”Jeg burde have opdaget, at det var snyd!”
En ny undersøgelse fra Forbruger Europa viser skyggesiden ved digital handel: Forbrugere bebrejder dem selv, når de bliver snydt på nettet.
Føler sig dumme og skamfulde
Ofte er det beløb på omkring 1.000 kroner eller mindre, forbrugere er svindlet for.
Blandt de 1.000 deltagere i undersøgelsen, svarede 51, at de følte sig dumme, da de opdagede, at de var blevet snydt, og 49 procent siger, at de blev ramt af en følelse af skam.
”Det er ofte beløb i den størrelse, der gør sig gældende, når forbrugere bliver snydt på nettet af udenlandske virksomheder, for eksempel ved at falde over et lokkende tilbud på sociale medier, køb af en prøvepakke, der viser sig at være et abonnement eller køb af varer fra useriøse hjemmesider,” oplyser direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
Undlader at klage
Næsten halvdelen svarer, at de betaler eller lader være med at klage, selvom de oplever at være blevet snydt. Blandt andet fordi det ikke kunne betale sig på grund af beløbets størrelse.
”Hos Forbruger Europa ser vi hver dag eksempler på, at forbrugere betaler, fordi beløbet ikke er så “højt”. Og så er der alle dem, der aldrig får hjælp, men bare betaler. I sidste ende inkasserer useriøse virksomheder rigtig store pengesummer, fordi forbrugerne betaler i stilhed,” forklarer Lars Arent.
Kampagne: Alle kan blive snydt
For at opfordre flere til at tale åbent om det, når de er blevet snydt på nettet, lancerer Forbruger Europa kampagnen “ALLE kan blive snydt”.
Formålet med kampagnen er at afhjælpe svindel-skam: Hvis du er blevet snydt på nettet, er det ikke din skyld.
“Mange andre står i samme situation, og du er ikke alene,” lyder det.
Hvis du er blevet snydt på nettet, så har Forbruger Europa følgende råd:
Gode råd, hvis du er blevet snydt på nettet af en virksomhed
Pengene er ikke blevet trukket på dit kort:
- Gør hurtigst muligt virksomheden opmærksom på, at du er uenig i deres krav. Sørg for at gemme mailen.
- Kontakt Forbruger Europa, hvis du ikke kan komme i dialog med virksomheden. Hvis det er en udenlandsk virksomhed inden for EU, kan Forbruge Europa måske hjælpe dig, og ellers hjælpe dig videre.
Pengene er blevet trukket på dit kort:
- Kontakt din bank, der måske kan hjælpe dig med at få pengene tilbage.
- Kontakt Forbruger Europa, hvis du ikke kan komme i dialog med virksomheden. Hvis det er en udenlandsk virksomhed inden for EU, kan Forbruger Europa måske hjælpe dig, og ellers hjælpe dig videre.
Gode råd, hvis du er blevet snydt af en privatperson
- Kontakt din bank, der måske kan hjælpe dig med at få pengene tilbage.
- Kontakt Sikkerdigital.dk’s hotline på telefon 33 37 00 37 og få en vurdering af din sag. Du kan både ringe og skrive.
- Anmeld svindel til politiet.
Sådan spotter du falske webshops
Det kan være svært at spotte, om hjemmesider er falske. Men det hjælper at være opmærksom på følgende:
1. For godt til at være sandt
- Hvis priserne på produkter er unormalt lave, er det et klart advarselstegn. For eksempel hvis Ray-Ban solbriller sælges for 169,99 kroner, er det sandsynligvis svindel.
- Skæve beløb er også ofte tegn på svindel. Det kan indikere, at der er en valutaberegnerrobot, som automatisk omregner priser til danske kroner, hvilket ikke er normalt for seriøse danske butikker.
2. Sprog og grammatik
- Mange falske sider indeholder stavefejl og underlige oversættelser. For eksempel bliver ord som “shipping” nogle gange fejlagtigt oversat til “skibsfart” i stedet for “forsendelse”. Dette kan være en indikation af, at siden er lavet af nogen, der ikke har dansk som modersmål.
3. URL og domænet
- Tjek altid, om domænet virker troværdigt. Et eksempel kunne være, at “www.rbforhandler.com” nok ikke er den officielle Ray-Ban hjemmeside. Det er snarere adressen på en falsk butik. Kendte mærker bruger ofte deres officielle domænenavn, som slutter med “.com” eller “.dk”, og sjældent ukendte domæner som “.info” eller “.biz”.
4. “Om os” og kontaktinformation
- Mange falske sider har ingen eller meget sparsomme oplysninger under fanerne ”Om os” eller ”Kontakt”. Hvis der ikke er en rigtig adresse, e-mail eller telefonnummer, kan det tyde på, at det er en fupside.
5. Handelsbetingelserne
- Falske butikker har ofte underlige eller mangelfulde handelsbetingelser. Selvom mange springer over at læse dem, er det her, man ofte opdager, at noget er galt. Uklare returneringspolitikker eller gebyrer kan være et faresignal.
6. Brug sikkerhedsværktøjer
- Installér E-mærkets plugin, ”Sikker shopping”. Det er et godt værktøj til at afsløre, om en webbutik er troværdig. Du kan finde og installere det plugin for ekstra sikkerhed, når du handler online fra din computer. Du kan hente “Sikker shopping” her.
- Få “Sikkers hopping” som app: Til Android-mobil hent her – til iPhone hent her
- App’en SKJOLDET afslører svindelsider: Til Android-mobil hent her – til iPhone hent her
- Se efter E-mærket, som er sikkerhed for, at webshoppen er autentisk. Du kan tjekke om webshoppen er tilmeldt, ved at taste webshoppes navn eller url her.
Først publiceret: mandag 14. april 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 17. april 2025 kl. 13:55
