Hos E-mærket anbefaler de, at man installerer software, der kan hjælpe forbrugerne til ikke at falde i svindlernes fælder.

Stigning i falske webshops: Udenlandske svindlere udnytter nyt værktøj

Det er svært at se forskel på en ægte og en falsk hjemmeside, men der er alligevel ting, du med fordel kan holde øje med.

Senest opdateret: mandag 11. december 2023

Forestil dig, at du finder et par bukser, elektronik eller noget helt tredje til en meget billigere pris end hos konkurrenterne, vil du så blive skeptisk eller hurtigt foretage et køb?

Sidstnævnte kan være problematisk, hvis webshoppen viser sig at være falsk – og det er altså svært at skelne de falske hjemmesider fra de ægte webshops, som der bliver flere og flere af.

Det skriver Tv 2. 

Tal fra nonprofitorganisationen E-mærket viser, at de i 2016 anmeldte cirka 1000 falske webshops til politiet. Det tal var i 2021 steget til omkring 200.000 anmeldte webshops.

Nyt værktøj

Ikke nok med at der er kommet langt flere falske webshops på markedet, er svindlerne også blevet dygtigere til at lave hjemmesider, som fremstår meget mere troværdige end tidligere.

Men hvordan?

Ja, det skyldes især kunstig intelligens, som svindlerne har fået adgang til. Dette værktøj kan nemlig bruges til at lave kopier af allerede eksisterende webshops, men hvor betalingen går et andet sted hen.

Sådan undgår du falske webshops

Vær opmærksom på prisen

En stor del af de falske webshops lokker med meget lukrative priser på kendte mærkevarer. Hvis prisen er markant lavere end hos konkurrenterne, bør man være opmærksom.

Skæve priser og udenlandsk valuta

”Skæve priser” eller priser i en anden valuta end danske kroner på en webshop, som i øvrigt giver indtryk af at være dansk, er også et faresignal.

Mærkeligt webshopnavn og -adresse

Vær opmærksom på navnet. Mange falske webshops efterligner rigtige virksomheder og deres webshops ved at vælge navne, der ligner.

Hent ”Sikker Shopping” til din browser

”Sikker Shopping” er et gratis program, som er udviklet i samarbejde med Trygfonden. Det kan du gøre lige her. 

Først publiceret: fredag 18. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 11. december 2023 kl. 21:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.