Finanstilsynet har fået oplysninger om, at en virksomhed, som kalder sig Skibs Banken har kontaktet danske forbrugere. Skibs Banken har ikke tilladelse til at yde finansielle tjenesteydelser i Danmark.

Myndighed advarer: Brug ikke denne bank

Tilsyn advarer mod bank, der kontakter danskere: Banken har ingen tilladelse til at drive finansvirksomhed i Danmark.

Senest opdateret: mandag 10. februar 2025

Banken har egen hjemmeside. Det ser professionelt ud. Og det hele står på dansk. Navnet er Skibs Banken.

Men det er fake.

Skibs Banken har henvendt sig til flere danskere, og nu advarer Finanstilsynet: Det er ikke en bank. 

Flot hjemmeside – falsk firma

”Boiler room scams” er når en virksomhed opretter en flot hjemmeside, der giver en illusion om, at virksomheden er veletableret, bruger et falsk navn, foregiver at være under tilsyn, tilbyder forskellige finansielle ydelser og angiver en falsk adresse.

Deres hensigt er at skabe en falsk tillid hos ”kunderne”.

Typisk for disse virksomheder er, at når en advarsel imod selskabet bliver publiceret, lukker bagmændene hjemmesiden ned og starter kort tid efter op som en ”ny virksomhed” med nyt navn, hjemmeside osv.

Kilde: Finanstilsynet

“Skibs Banken har ikke tilladelse til at yde finansielle tjenesteydelser i Danmark og benytter sig dermed af betegnelsen ”bank” uden, at selskabet har den nødvendige banktilladelse,” advarer Finanstilsynet.

Finanstilsynet opfordrer til, at man afviser enhver form for tilbud om finansielle produkter og/eller tjenesteydelser fra Skibs Banken.

Hjemmesiden indeholder ikke selskabsregistreringsnummer eller lignende, der kan identificere den fysiske eller juridiske person bag hjemmesiden. 

Telefonen svarer ikke

I følge hjemmesiden har banken adresse på Sankt Annæ Plads i København.

Ringer man på det telefonnummer, der er oplyst på hjemmesiden, lyder beskeden: “Der er ingen kontakt til telefonnummeret. Prøv at ringe senere”.

I følge hjemmesiden, er det det nemt for kunder at åbne at åbne en konto i banken:

“Når vi har modtaget de rigtige dokumenter fra dig, kan vi åbne din konto, og du behøver ikke engang at være til stede. Vores executive bankers er let tilgængelige og tilgængelige til at hjælpe dig med dine økonomiske spørgsmål,” fremgår det.

Tilbyder Offshore Banking

Banken oplyser, at den giver såkaldt Offshore Banking, der “giver dig en række konkrete fordele, som du ikke kan få ved at investere i amerikanske, canadiske eller europæiske banker.”

Skibs Banken oplyser, at banken er “en skattefri ordning, som tilbyder privatliv og fortrolighed til sine kunder. Manglen på regeringsindgreb fører til større fortrolighed og færre restriktioner.”

Offshore banking en en bankvirksomhed, som er kendetegnet ved, at det banksted, som udfører en bestemt bankforretning, hører hjemme under et andet nationalt retssystem end det, den berørte bankkunde er omfattet af.

Tjek virksomhed her

Finanstilsynets hjemmeside – under undgå bedrageri – indeholder information om identificering af svindelvirksomheder, og hvordan man kan undgå sådanne selskaber.

Er du i tvivl om en bank har lov til at drive virksomhed i Danmark, kan du tjekke det her.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælp med at advare andre om Skibs Banken ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 10. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 10. februar 2025 kl. 15:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.