Som senior er det vigtigt at få nok D-vitamin, især fordi kroppens evne til at danne vitaminet via solen falder med alderen

Gratis webinar om diabetes: D-vitaminmangel kan gøre dig syg! Få ekspertens 3 råd her

Mennesker med diabetes har et 10-20% lavere niveau af D-vitamin end andre, og flere studier har vist, at D-vitaminmangel omvendt kan øge risikoen for diabetes. Se her - og tilmeld dig gratis webinar.

Senest opdateret: tirsdag 25. februar 2025

Om du har diabetes, prædiabetes eller ej, er en ting sikkert: D-vitamin er et vitamin, der er værd at kende.

Hvad er det? Hvad er symptomerne på mangel? Hvordan får man nok og hvilket kosttilskud skal man vælge?

Det vil jeg hjælpe dig med at få styr på, så du kan gå vinteren igennem med godt helbred og energi i hverdagen.

Hvorfor er D-vitamin vigtigt?

D-vitamin spiller en afgørende rolle i kroppens immunforsvar og hjælper med at holde led og knogler stærke.

For personer med type 2-diabetes er D-vitamin dog ekstra vigtigt, fordi det også påvirker, hvordan kroppen håndterer insulin. Insulin er det hormon, der hjælper sukker fra blodet med at trænge ind i kroppens celler. Hvis insulin ikke virker optimalt, kan det føre til højt blodsukker og øge risikoen for komplikationer.

Symptomer på D-vitaminmangel

Tegn på D-vitaminmangel kan spænde bredt. Her er et par af de hyppige symptomer:

  • Træthed og svaghed
  • Muskelsmerter, kramper og muskelsvaghed
  • Knogle- eller ledproblemer
  • Hyppige infektioner eller nedsat immunforsvar
  • Depression eller nedtrykthed
  • Hårtab
  • Nedsat immunforsvar og dårlig sårheling

På længere sigt kan D-vitaminmangel føre til sygdomme som knogleskørhed, overvægt, forhøjet blodtryk, kronisk træthed, Alzheimers og type 2-diabetes.

3 tips til at få nok D-vitamin i hverdagen

Som senior er det vigtigt at få nok D-vitamin, især fordi kroppens evne til at danne vitaminet via solen falder med alderen.

Her er 3 tips, der kan hjælpe dig godt på vej

1 Brug solen som din ven

Når solen skinner om sommeren, danner din hud D-vitamin. Men med alderen bliver kroppen mindre effektiv til at producere det, og derfor skal du tænke ekstra godt over det. 

Om Jane Kudsk

Jane Kudsk er medstifter af Triba, Danmarks første naturlige behandling af type 2-diabetes, baseret på lægefaglig viden og førende international forskning.

Hun har en kandidatgrad i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring og er uddannet madmentor.

Jane er særligt optaget af det psykologiske og følelsesmæssige ved spisning og har siden 2016 hjulpet hundredvis af mennesker med at sænke deres blodsukker og reducere medicinforbrug gennem ændring af kostvaner.

Hun er efterspurgt foredragsholder inden for naturlig behandling af diabetes og forfatter til bogen “Spis dig fri for type 2-diabetes”

Nyhedsbrevets læsere kan få 12% rabat på bogen ved at bruge rabatkoden Faglige12

Læs mere om Jane og Triba på Triba.dk

Gå en tur eller sid i solen midt på dagen, når solen står højest, og sørg for, at noget af din hud er eksponeret – for eksempel ansigt og arme. Bare 15-20 minutter kan gøre en forskel. Husk solcreme, hvis du skal være ude i længere tid!

Dette gælder dog kun i sommerhalvåret. Fra oktober til marts står solen for lavt på himlen på vores breddegrader her i Danmark til, at vi kan danne D-vitamin selv. 

2 Spis dig til D-vitamin

Din mad kan bidrage til at få D-vitamin.

Fokuser på fede fisk som laks, makrel og sild. Æg, ost og levertran er også gode valg. Inkluder disse i dine måltider for at booste dit D-vitaminniveau.

3 Tag et D-vitamintilskud

I vinterhalvåret, hvor solen står lavt, kan vi som nævnt ikke danne D-vitamin fra solen, og det er meget svært at få nok fra kosten alene.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at alle danskere over 4 år tager tilskud af D-vitamin i vintermånederne – og særlige grupper hele året. De officielle anbefalinger om D-vitamin kan du læse her

Hvilket kosttilskud skal jeg vælge?

Der findes to former for D-vitamin: D2-vitamin (ergocalciferol) og D3-vitamin (cholecalciferol).

Jeg anbefaler, at du altid vælger D3-vitamin, da det er mere end 3 gange så effektivt som D2-vitamin. D2-vitamin er syntetisk, hvorimod D3-vitamin er den samme form, som kroppen naturligt selv danner i huden.

Vigtigt at vide

Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, skal du spise det sammen med noget fedt, for at det bliver optaget i kroppen. Derfor er det en fordel at vælge en kapsel, der f.eks. indeholder olivenolie, frem for en tablet. 

Hvilken dosis skal jeg tage?

Mange multivitaminpiller indeholder en daglig dosis på 5-10 µg. Men du kan også købe et separat D-vitamintilskud med en højere dosis på 20 µg, 38 µg eller helt op til 80 µg.

Læs flere tips og råd fra Jane Kudsk

Madmentor og medstifter af Triba, Jane Kudsk, giver tips og råd til et bedre liv med og uden diabetes.

Træt af at være træt? 5 tips til at spise dig til mere energi!

Den optimale dosis for dig afhænger af dit niveau i blodet. Din læge kan i nogle tilfælde hjælpe dig med at måle dette.

Generelt falder niveauet af D-vitamin i løbet af vinteren og er lavest i februar og marts, hvor behovet altså er størst. 

Kan man få for meget D-vitamin?

D-vitamin er fedtopløseligt og bliver derfor lagret i kroppen. Det betyder, at du godt kan overdosere D-vitamin. Den sikre øvre grænse for voksne er sat til 100 µg dagligt.

Få mere at vide om et sundere liv 

Jeg håber denne artikel har hjulpet dig! Ønsker du mere viden og opskrifter på mad, der kan hjælpe dig til et sundere liv og bedre helbred? Så kig forbi Tribas hjemmeside og find vores gratis opskrifter!

Gratis webinar med Jane Kudsk

Gratis webinar med Jane Kudsk: Sådan spiser du dig fri for type 2-diabetes – 11. og 14. marts  

Kæmper du med diabetes, prædiabetes, eller er du pårørende til én, der gør? Er du nervøs for at få mere og mere diabetesmedicin? Eller ked af at skulle leve af kedelig og fedtfattig mad – og stadig være sulten?

Så er dette webinar for dig. Gør som tusindvis af andre og lær:

  • Hvorfor type 2-diabetes bliver en kronisk sygdom, når behandlingen primært fokuserer på medicin
  • Hvordan du spiser dig til et naturligt lavere blodsukker med mere fedt på tallerkenen
  • Hvordan du samtidig taber dig i vægt – hvis du har behov for det – og mindsker risikoen for følgesygdomme.

Tilmeld dig her – det er gratis



Først publiceret: mandag 24. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 25. februar 2025 kl. 15:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.