
Jeg er så glaaaaad for min elcykel
Der er mange ting at overveje, når du skal vælge elcykel. Og så skal du – afhængig af cyklens værdi - huske at købe en særskilt forsikring til den.
Senest opdateret: onsdag 26. februar 2025
Hver ottende danske familie ejer i dag en elcykel, og salget af elcykler er steget med over 200 pct. de seneste fem år. Danskerne er simpelthen vilde med hjælp på cykelstien.
Men hvad skal du være opmærksom på, når du går ud og investerer i en elcykel? Ret meget, viste det sig, da Kirsten Marie Juel Jensen fik brug for en elcykel.
”Jeg flyttede til Dragør sidste år, men skulle stadig arbejde på Nørrebro i København de fleste dage. Da jeg ikke orkede at sidde i bilkø hver dag, men samtidig har selvindsigt nok til at vide, at jeg cykler for langsomt på min almindelige cykel til at nå hjem og hente mine børn i tide, gik jeg på jagt efter en el-cykel,” fortæller hun.
Det bedste råd hos cykelhandleren
Kirsten Marie Juel Jensen oplevede dog, at markedet var større og mere uoverskueligt, end hun havde forestillet sig.
Så hun tjekkede Forbrugerrådet TÆNKs test af elcykler, tjekkede priser på både nye og brugte elcykler og forsøgte at sætte sig ind i de forskellige typer af elcykler.
”De bedste råd fik jeg, da jeg gik ind hos en cykelforhandler og forklarede mine behov. Der blev jeg for eksempel klar over, at jeg var nødt til at have en elcykel med centerdrevet motor fremfor de billigere frontdrevne. For når man skal køre lange stræk og nogle gange i regn og sne, har man brug for den stabilitet og ekstra kraft, det giver, selv om en centermotor kræver, at man selv træder mere rundt. Men det gav også mening, fordi jeg stadig gerne ville have motion ud af cykelturen,” fortæller Kirsten Marie Juel Jensen.
Skal have særlig forsikring
Efter at hun havde valgt elcykel og lagt et større beløb, gik det op for hende, at hun var nødt til at have en særlig forsikring til nyerhvervelsen.
”Jeg fandt ud af, at hvis cyklen koster mere end 15.000 kroner, skal man have en udvidet dækning i sin indboforsikring, hvis den bliver stjålet, og man vil have, at forsikringen skal dække den. Eftersom jeg havde læst, at elcykler er i høj kurs hos cykeltyve, var jeg ikke i tvivl om, at jeg var nødt til at ringe til mit forsikringsselskab og få mig sådan en dækning. Også selv om jeg ikke ligefrem brændte efter at bruge flere penge,” siger hun.
Gode råd til dit elcykel-køb
1: Hvilken type elcykel?
Prøv gerne forskellige elcykel typer og vurder for eksempel om du bedst kan lide centermotor eller frontmotor.
2: Rækkevidde
Overvej hvor lang rækkevidde du har brug for i et batteri – det er forskelligt fra elcykel til elcykel, hvor langt de kan køre på én opladning.
3: Hvor lader du?
Overvej hvor og hvordan du kan lade cyklen op derhjemme og på job, og om du har behov for at købe et ekstra batteri.
4: Hvordan dækker din forsikring?
Husk at undersøge hvilken dækning for din elcykel, du har på din indboforsikring.
5: Spørg din cykelhandler
Spørg din lokale cykelhandler til råds og find uafhængige råd online på for eksempel www.taenk.dk og www.cyklistforbundet.dk
Dækninger af elcykel hos Alka
Det er din indboforsikring som dækker din elcykel – ja i virkeligheden alle dine cykler. Du er altid dækket op til 15.000 kroner pr. cykel på Alkas nyeste indboforsikring. Koster cyklen mere, skal du udvide dækningen på din indboforsikring med den sum, som bedst matcher cyklens værdi:
– 15.000 kroner (standard)
– 30.000 kroner
– 50.000 kroner
– 75.000 kroner
Vil du udvide din dækning?
Du kan let udvide din dækning hos Alka, og det er nemmest ved at ringe på tlf. 70 12 14 16. Eller klik her for at læse mere hos Alka.
Vidste ud i øvrigt….
at loven siger, at en elcykelmotor højst må hjælpe dig op til 25 km/t. Hvis du vil cykle hurtigere, må du sørge for det ved at træde hårdere i pedalerne.
Først publiceret: tirsdag 25. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 26. februar 2025 kl. 08:41