
Se det her: Har du fået grøn check på op til 1.000 kroner?
Er du blandt de pensionister, der ikke ved, om de har fået grøn check på op til 1.000 kroner? Så se her.
Senest opdateret: onsdag 9. april 2025
Regeringen har sendt ekstra 125 millioner kroner til pensionister, der modtager den grønne check. Det betyder, at checken er forhøjet til 1.000 kroner for indkomståret 2024.
Den grønne check er ikke en egentlig check, men et beløb der gives til pensionister og førtidspensionister, som automatisk regnes med på forskudsopgørelsen og indgår årsopgørelsen.
Forhøjelsen er udelukkende gældende for indkomståret 2024.
Har du fået grøn check? Tjek det her
Har du modtaget den grønne check, kan du tjekke på TastSelv Borger via skat.dk og se din årsopgørelse for 2024.

Åbn PDF med årsopgørelsen
Du vil her kunne åbne en PDF med årsopgørelsen. Find herefter afsnittet: ”Skatteberegning og skatteopgørelse”.
—

Her er står det
I afsnittet vil der være en linje med beløbet, på den indkomstafhænge ”Kompensation for forhøjede afgifter (grøn check)”.
—

Indgår i skatteberegningen
Beløbet indgår i deres samlede skatteberegning, hvorfor der kun vil ske udbetaling, hvis beløbet ikke modregnes i deres øvrige skatter.
—
Kompensation for miljøafgifter
Den grønne check gives folkepensionister, førtidspensionister samt personer på seniorpension eller tidlig pension med flere, der er fuldt skattepligtige til Danmark.
Checken skal kompensere for afgifter på energi og miljøområdet, som direkte påhviler den enkeltes husholdning.
Beløbet afhænger af din indkomst.
Foregår automatisk
Den grønne check udmøntes automatisk som en særlig negativ skat i personskattesystemerne, hvilket betyder, at også pensionister uden indkomst modtager den grønne check, der så blot udbetales som overskydende skat.
Den et-årige forhøjelse af den grønne check gennemføres på årsopgørelsen for 2024, således at den kommer til udbetaling/modregnes i borgernes øvrige restskat i maj 2025.
- Tillæg til den grønne check gives, hvis modtagerens indkomst er under 277.800 kroner i 2025 (267.400 kroner i 2024). Tillægget udgør årligt 280 kroner.
- For modtagere aftrappes beløbet med 7,5 procent af den del af topskattegrundlaget, der overstiger 475.300 kroner i 2025 (457.500 kroner i 2024) – efter am-bidrag på 8 procent er trukket fra.
Udover pensionister og førtidspensionister, gives den grønne check også til forsørgere med børn under 18 år. Beløbet afhænger af indkomst og antallet af børn.
Spørgsmål skal rettes til Skat på telefon 72 22 28 28 (åben mandag til fredag kl. 9-17).
Fakta: Grøn check forhøjet et år
Forhøjelsen på af den grønne check på i alt 125 millioner kroner er med en politisk aftale i december 2024 blevet udmøntet til et særligt formål.
Hensigten er at gøre lidt ekstra gavn hos landets pensionister og førtidspensionister med flere, som en et-årig forhøjelse af den grønne check, så den grønne check hæves til 1.000 kroner fra 875 kroner for indkomståret 2024.
Først publiceret: tirsdag 8. april 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 9. april 2025 kl. 11:19