Ældre bliver opsøgt af såkaldte bankbude, der får udleveret kreditkort og koder. Derefter tømmes kontoen.

Falske bankbude på spil: Møder op og går med ældres kreditkort og koder

Falske bankbude har haft haft held til at franarre flere ældre deres kreditkort og oplysninger.

Senest opdateret: mandag 9. juni 2025

Ældre er fortsat i farezonen, når kriminelle udgiver sig for at være fra banken.

Senest har falske bankbude været på spil i Østjylland og haft held til at franarre flere ældre deres kreditkort og oplysninger. 

Ekstra service: Sender en der henter kortet

En 78-årig mand fra Aarhus N blev ringet op på fastnettelefon af en gerningsmand, som udgav sig for at være fra banken.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Manden i telefonen oplyste, at der var stor aktivitet på den 78-åriges konto, og at der var ved at blive overført store beløb til udlandet.

For at hjælpe med at stoppe det, skulle den falske bankmand blot bruge kortnumre og koder, og som en ekstra service, ville han sende et bud ud efter betalingskortene.

“Kortet skal destrueres”

En 81-årig kvinde fra Skødstrup blev ligeledes kontaktet på sin fastnettelefon af en mand, som påstod han var fra banken, og at kvindens konto var ved at blive tømt.

Manden i telefonen ville låse hendes kort, og derefter sende et bud til hendes adresse for at afhente og destruere kortet.

To mænd ankom kort efter og fik kvindens kort med.

Kvinder på 90 år og 84 år bedraget

Samme fremgang blev brugt hos en 90-årig kvinde fra Aarhus N og en 84-årig kvinde fra Aarhus C.

I begge tilfælde endte kvinderne med, efter at have talt med en mand, der påstod at være fra banken, at udlevere hævekort og koder til bude, som dukkede op på deres adresser.

Politiet: Især ældre bliver kontaktet

Både Østjyllands Politi og de øvrige politikredse får hver uge anmeldelser om især ældre, der er blevet kontaktet og forsøgt svindlet af falske bankbude.

Opfordringen er derfor helt klar: Tag en snak med de ældre personer, du kender og fortæl dem, at banken aldrig sender bude ud efter kort og koder eller beder om cpr-nummer, kort- og kontonumre eller koder i telefonen. Hvis nogen ringer op og beder om disse ting, så læg på og kontakt eventuelt politiet.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælpe med at gøre andre opmærksom på svindlerne. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Politiet opfordrer: Smid røret på

Politiet opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.

Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.

Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel.

Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

Først publiceret: onsdag 14. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. juni 2025 kl. 18:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.