Flemming døde, 66 år gammel: En screening kunne formentlig have reddet ham

Flemming Hansen gik på Arne-pension i 2022. Han ville nyde livet efter mange års fysisk hårdt arbejde som smed på slagterier.

Men han fik kun to år som pensionist. Han gik nemlig rundt med en skjult dræber i sin krop: en udposning på legemspulsåren.

Den bristede i starten af december i fjor, og lægerne kunne intet gøre. Flemming Hansen døde, kun 66 år gammel.

Udposningen kunne måske være opdaget, inden den kostede ham livet. Karkirurger har i ti år kæmpet for at få en indført en screening af 65-årige mænd.

Havde Flemming Hansen fået tilbudt sådan en undersøgelse og sagt ja tak, så kunne lægerne måske have repareret udposningen, så han kunne leve med den i mange år. Nu sluttede hans liv i de første timer af tirsdag 3. december 2024.

Uretfærdigt

Flemming Hansens enke har sagt ja til at medvirke i denne artikel. Hun vil gerne fortælle historien om sin mand i håbet om, at det kan være med til at få indført screeningen.

”Det er uhyggeligt, uretfærdigt og urimeligt, at en mand skal dø i den alder. Især når der er mulighed for at gøre noget,” siger Lone Axelsen.

Hun havde været kæreste med Flemming Hansen i ti år, og de blev gift for to år siden. De boede i hans fødegård i Mejrup uden for Holstebro, og her er der blevet tomt siden den nat for et halvt år siden.

Læs også: Rift i legemspulsåren

Godt helbred, tilsyneladende

Flemming Hansen havde tilsyneladende et jernhelbred. Han kunne ikke huske, han nogen sinde havde været syg. Han anede ikke, hvad hovedpine var. Han spiste aldrig smertestillende piller eller anden medicin.

For et par år siden fik Lone Axelsen ham til at tage et 100.000 km-eftersyn hos lægen. Hans kolesteroltal var meget lavt.

Intet tydede på, han fejlede noget som helst. Han havde et langt liv foran sig.

Men ingen vidste, hvordan hans legemspulsåre så ud. Den gav overhovedet ingen symptomer.

Til fodbold og løb

Fodbold betød meget for Flemming Hansen. Han var kæmpefan af FC Midtjylland, og en uge før sin død så han sit yndlingshold slå Silkeborg med 1-0.

Dagen efter havde han lidt ondt i ryggen. Parret slog det hen – han havde nok lænet sig ind over et rækværk eller fået træk. 

Et par dage efter spurgte han sin kone om at få et par smertestillende piller. Hun kunne mærke, han var plaget.

De var enige om, at han straks skulle til kiropraktor. Her fik han lidt massage, og det så ud til at hjælpe.

Derefter var Flemming Hansen de næste dage på et par længere løbeture. Det gik ok, han var hurtig af sin alder.

Læs også: Hovedpulsåre – udposning (abdominalt aortaaneurisme)

Sådan udviklede det sig

Men mandag eftermiddag 2. december tiltog generne. Flemming Hansen havde det rigtig skidt.

Parret enedes om, at han skulle til sin egen læge. Men konsultationen var lukket, så det skulle være næste dag.

Om aftenen forlod han stuen og gik ud i mørket. Han kom tilbage og fortalte, han havde været ude at kaste op.

”Vi enedes om at gå i seng for at få sovet lidt og håbede, det ville hjælpe. Flemming lagde sig i stuen, fordi han ikke kunne få ro, og han ville ikke forstyrre mig. Men han lovede, at han ville komme ind til mig, hvis det blev værre,” fortæller Lone Axelsen.

Læs også: Udposning på legemspulsåren, indvendig foring via lysken

Vagtlæge og 112

Omkring midnat stod han i døren. Parret ringede til vagtlægen. Der var lidt kø.

Pludselig sagde Flemming Hansen, at han skulle kaste op igen. De gik ud på badeværelset.

Her kastede han pludselig telefonen hen til Lone Axelsen og sagde, at hun skulle ringe 112.

Det blev hans sidste ord. Han faldt om i samme øjeblik.

Hurtig assistance

Lone Axelsen fik omgående fat i vagtcentralen, og de gav besked om, at hun skulle begynde med hjertemassage.

Kort efter stod to hjerteløbere i stuen. Både ambulance, lægebil og lægehelikopter kom også hurtigt.

Lægerne undersøgte Flemming Hansen på stedet med en ultralydsskanner. De opdagede en store blødende udposning i maveregionen.

Der var intet at stille op. Flemming Hansen døde, inden han kunne transporteres til hospital.

Opbakning fra løbeklubben

Falckredderne spurgte, om de skulle køre ham til hospitalet i Gødstrup? Men Lone Axelsen bad om, at han blev lagt ind i hendes seng.

Hun havde fået fat i en svigerdatter, som var kommet. Næste dag var det bedemanden, der kørte Flemming væk.

Kirken var fyldt til begravelsen. Blandt andet deltog der mange fra parrets fælles løbeklub.

En måned før sin død havde Flemming og Lone været med løbeklubben til halvmaraton i München. Her kom han igennem på lidt over to timer.

”Kammeraterne fra løbeklubben har været en stor støtte i tiden efter Flemmings død,” siger Lone Axelsen.

Ny mad

Flemming Hansen kunne lide ”mormor-mad” med masser af sovs. Ved 100.000 km-eftersynet sagde lægen til ham, at han måske skulle skrue lidt ned for den slags, også selv om hans blodprøver var helt fine.

Det tog han alvorligt. Fra dag 1 skiftede parret kostplaner. Det gik Flemming Hansen meget op i.

”Også derfor virker det så urimeligt, at han skulle dø af den udposning på legemspulsåren. Han løb, og han spiste ekstremt sundt.”

Men Flemming Hansen var en af de mænd i senioralderen, som går rundt med en skjult dræber i maven.

Han fik først undersøgt maven med en ultralydskanner, da det var for sent. Nu håber Lone Axelsen, at andre mænd får tilbudt undersøgelsen i tide, når de fylder 65 år.

Først publiceret: mandag 2. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. juni 2025 kl. 09:54